Opvarmning  2-2-2008   - Billeder fra turen: www.focusfoto.dk/travel/laos

For lige at varme lidt op, så følger lige en kort historie om forberedelserne.

Ja så er jeg næste klar. Skal lige have pakket færdig. Jeg vil forsøge at begrænse mig mest muligt, men det kan være svært. Var bla. på biblioteket i går for at købe nogle bøger til rejsen – jeg kom hjem med en halv meter bøger – hvoraf jeg har udvalgt 2 mursten.

I morgen kl. 0910 tager jeg toget til Hamborg, hvor jeg skal  bo en nat hos Ionas, som jeg har mødt på www.couchsurfing.com ( http://www.couchsurfing.com/profile.html?id=3ATO340 ) Han er 30 år og “Filmmaker”.

Mandag kl. 1445 er der afgang med Emiragterne til Bangkok via Dubai.

Ankomst 5-2-2008

Det var alletider at lave et stopover i Hamborg. Var rundt til fods og se byen i en tre timer. De bygger helt vildt. Om 3 aar saa er det en rigtig flot by. Der er lidt venedig over den. Fik taget nogle fine billeder, da jeg var lidt heldig med lyset.

Om aftenen var jeg ude og spise sammen med min vaert Ionas og hans kammerat. Vi fik monstermeget Portugisisk foede. Vi fik snakket meget film, kameraer, Lars von Trier, Drejer m.m. Om morgenen tog jeg i lufthavnen og saa var det tid til at hoere lidt arabisk.

Ankom kl. 1230 i dag til BK med en halv times forsinkelse. Jeg gik ned i stueetagen i lufthavnen og helt ud til venstre, hvor jeg tog bus nr. 551, der gaar til Victory monumentet ( Denne beretning skal ogsaa bruges af mig selv som memo, saa der kommer en del priser 34 B).

Grunden til at jeg ikke tog en taxa eller en lufthavnsbus var at jeg havde masser af tid og ikke gad have mit humoer oedelagt af nogen der ville forsoege at tage mig lidt ved roeven.

Beslutningen var rigtig. I stedet for pushy tuts moedte jeg en flink buschauffoer og hans konduktoer. Hun sagde at jeg skulle af, da vi kom til endestationen og viste mig hvor jeg kunne faa den naeste bus. Op paa fodgaengerbroen og saa over til den vej der ligger modsat af vejen jeg kom af. Her tog jeg 509 (16B) og igen en flink konduktoer, som spurgte mig hvor jeg skulle hen og da vi var der, saa kom hun ned og sagde, at jeg skulle af.

For at faa roert benene gik jeg foerst i banken og satte nogle penge ind, men da min bankbog er udstedt i Pattaya, saa maatte jeg betale 17 kr. for at saette penge ind.

Saa lidt rundt i kvarteret og ned til Rambutri Village, hvor de ikke havde flere enkelt uden aircon, saa jeg var noedt til at tage en udvidet enkel med aircon (580B). Fint sted, da det har swimmingpool og ligger et par gader fra al larmen.

Mit storste problem var, at min nye telefon ikke er lukket op, saa det forsoegte jeg at ordne, men jeg forsoeger i stedet at faa koden fra DK.

Jeg aftalte derefter med ham rejsegutten, at vi skulle snakke sammen om et job som rejseleder naar jeg kommer tilbage, da han er meget haengt op i oejeblikket.

Endelig tid til en oel. Jeg kom til at vaelte ned paa biksen over for Lompraya kontoret og fik en stor lyst til at tage til Ko Tao, men her kom Kong Futze  mig til hjaelp: Den som foelger i en andens fodspor kommer ikke foran. Dette kan man jo ogsaa omskrive til: Hvis du blot gaar i dine egne fodspor, saa oplever du ikke noget nyt. Saa jeg holder mig til planen / nordpaa.

I aften skal jeg ud og have stigt snapper med chilli. Forsoeger at komme videre i morgen. Der er det meningen at jeg tager til Ayuthaya, den gamle kongeby. Tror jeg tager toget.

Ayuthya 6-2-2008

Kom godt nok foerst i seng kl. 0200, da jeg udvekslede historier paa tysk med en hollaender og to tyskere, men derfor er det jo alligevel MEGET usaedvanligt at jeg sover til kl. 1130. Fuldstaendig vanvittigt, saa det kan godt vaere at Chui har ret, der er daarlig fung sui i vores sovevaerelse/hus.Jeg naaede kun lige at checke ud inden kl. 12.

Tog med toget til Ayuthya (15B ja omkring 2 kr for 11/2 time i tog paa tredje klasse, men der var rent og helt ekstraordinaert, saa var der toiletpapir, hvis man nu skulle faa et tilbagefald), som er den gamle kongeby, der ligger ca. 100 km nord for Bangkok. Gik ind til byen, hvilket fik mig til at overveje at faa laest noget mere, saa jeg kan komme af med nogen af boegerne. Kender kun en, der ikke ville have brokket sig over saadan en tur.

Har fundet et fint rent guesthouse i et gammelt traehus (150B for dobbelt, da det var det eneste ledige, enkeltvaerelser koste 120).

Der er fuldt booket alle steder her i byen, saa det var godt jeg ikke kom sent. Byen er omgivet af en voldgrav og saa findes der forskellige historiske bygninger og steder som jeg skal ud og kigge paa i morgen, hvor jeg lejer en cykel (30B).

Bike Hike i Ayuthaya 7-2-2008

Bor lige over en restaurant, saa der var foerst ro kl. 0200, men et meget hyggeligt sted.

I gaar ofrede jeg mig for Lenes skyld. Ja jeg bestilte en pandekage med bananer og hele svineriet for ligesom at kunne give hende en up to date paa om de stadig smager godt – og det goer de

Vejret er daarlig til fotografering, svagt overskyet og lidt koldt (30 grader), men fint til bikecrusing, saa jeg lejede en damecykel med kurv (30B). Det er en skoen maade at komme rundt paa. Den var gearet saa tilpas lavt, saa det ikke gik for hurtigt, men stadig hurtigt nok til at man blev koelet af vinden.

Startede ud med en ca. 12 km tur rundt langs kanalen, der gaar rundt om byen. Faktisk saa er det ikke en kanal, men Chao Praya, der blot deler sig rundt om byen for derpaa at gaa videre nord paa.

Derefter koerte jeg byen paa kryds og tvaers og var inde og se nogle af ruinerne, men for en mand der har set ruinerne i Cambodia (Ankor Wat) saa faar disse kun et 3 tal paa en skala, hvor de andre scorer 10. Her er de lavet i mursten, i modsaetning til Cambodias, der er lavet i udskaaret granit/sten.

Saa nogen der var paa vej rundt pa en mountainbike, hvorpaa de havde monteret en ethjulet efterloeber, hvorpaa de havde deres rygsaekke. Fed maade at rejse paa, haaber snart jeg faar tid til noget af det samme.

Ellers er jeg ved at komme ned i gear, da jeg ligesom har erkendt, at jeg ikke kan naa alt det jeg gerne vil paa kun 6 uger. Dem jeg moeder har vaeret afsted i 2 – 6 maaneder.

I aften vil jeg forsoege at faa plads paa en lokalbus til Chiang Mai.

Turen til Chiang Mai 8-2-2008

Da jeg kom hjem fra cykelturen mente jeg at jeg ligesom havde set det af Ayuthaya, som jeg oenskede, saa hvorfor ikke komme viderer.

Gik til et rejsebureau, da de allesammen reklamerede med VIP bus til Chiang Mai for 350. Hende jeg talte med var meget aerlig, hun sagde, at det var noget fup. Jeg skulle i stedet hellere tage lokalbussen. Hun viste mig hvor den gik fra og sagde at den sidste gik kl. 20 og ville vaere fremme naeste dag kl. 0930. Hun solgte mig intet, saa det var ren venlighed.

Jeg besluttede at snuppe bussen kl. 18, da jeg saa kunne faa en times koersel hvor der stadig var lys, ligesom jeg saa ville ankomme 2 timer foer, hvilket passede mig fint, da jeg er vild med at se byer vaagne.

Jeg havde faaet at vide, at det var en 2. klasses bus (365B), men jeg skulle blive noget overrasket.

Men medens jeg ventede paa bussen kom 2 busser og laesse omkring 100 arbejdere af. Godt nok er Thailand smilets land, men det er afgjort ogsaa bussernes land. Indenfor 5/10 minutter ankom der 20-25 busser fra det samme selskab og tog et par af arbejderne op, saa de kunne bliver koert forskellige steder hen.

Min bus ankom og det var ikke en af dem med stive traesaeder, ned det var vild luksus. Jeg fik 2 saeder for mig selv, fede flysaeder. Ren luksusbus.

Kl. 19 gik jeg i gang med resten af bogen “Hiroshima Joe”, som handler om en engelsk soldats liv foer, under og efter krigen i Hongkong. Blev taget tilfange af Japanerne oplevede Hiroshima – fin bog.

Kl. 24 lagde jeg mig til at sove. Kl. 0330 hoere jeg gemt nede under min sovepose gennem mine oereploegger ordet Chiang Mai. For en sikkerhedsskyld spurgte jeg lige hvor vi var – ganske rigtigt – vi var fremme .

Totalt omtaaget, lidt i mr. Bean stilen, vraeltede jeg ud af bussen og ind i ankomsthallen. Jeg kunne se de indfoedte bar tophuer og jakke. Det var lettere koeligt, men jeg besluttede alligevel at tage flecen paa og saa starte dagen med at se en busstation vaagne. Ind paa toilettet og skifte, fylde elkedlen med vand og nasse sig til stroem – nej nasse var det ikke for madammen ville have 10B (I denne situation var jeg glad for at jeg ikke var paa tur med et par teenagere – hold kaeft sikken en ballade.).

Saa lavede jeg kaffe paa en baenk, monterede pandelampen og gik i gang med de sidste 100 sider om krigssoldaten der jagter drager (ryger opium) bla.

Saa der var en anden udlaending i afgangshallen, men fik ikke lige talt med ham. Kl. 0530 var jeg faerdig med bogen og begyndte at gaa ind mod byen.

Efter en kilometer kom ham udlaendingen fra en sidevej, han maa have kendt en smutvej. Vi hilste paa hinanden. Helt usaedvanligt saa var han ogsaa en der kunne lide og gaa og kigge paa byer, som var ved at vaagne.

Han var ved at lave sin master degree i Mae Hong Sod, hvor hans kone arbejder. Da jeg senere skal til byen saa fik jeg nogle tips.

Kl. 0830 var jeg saa heldig at have fundet frem til det udemaerkede sted jeg boede sidst Red Brick og endnu bedre – de havde et vaerelse (300B). Stedet er fedt fordi der er en stor have og rummet er stort med bad og stroemudtag.

Efter bad og toejvask og kaffe tog jeg paa tur kl. 1030 til templet oppe paa bjerget. Her har de bla. en messingelefant paa ca. 10 kg, som kvinder skal lyfte med ringfingeren og maend med lillefingeren i siddende stilling med strakt arm. Det gaar ret let med at loefte dyret. Saa samler man haenderne paa brystet og fremsaetter et oenske til Buddha. Hvis man nu ikke kan loefte dyret, ja saa gaar oensket i opfyldelse. Og jeg siger jer bare, det er bagefter umuligt at faa kraeet op. Utroligt hvad underbevidstheden kan klare.

Nu er klokken hen ad 15 og jeg er paa vej hjem i haven for at laese, saa jeg kan faa tyndet ud i mine 4 kg boeger.

Chiang Mai 9-2-2008

Turen op til templet i gaar blev gjort i jeepney (40B) sammen med et stoerre thai selskab. Vejen er meget snoet og turen er ca. 14 km lang. Selv en gammel soeulk som mig kunne maerke det lidt i maven. Naa men et barn begyndte at braekke sig og jeg var hurtig og tog en spand der stod under saedet, hvorved jeg optjente mange kudos. Jeg saa viste bedstemoderen hvordan man lavede akkupressur 3 cm fra haandroden og drengen ophoerte med at braekke sig. Flere andre begyndte nu paa trickset og der var ikke flere der braekkede sig, men de fleste hang vaeldig med naeppet.

Ja men virker det. Der er 100 procent garanti for en stor virkning af placeboeffekten og saa tror jeg ogsaa, at der er noget om snakken, da jeg engang har set at man kunne koebe armbaand med en kugle, som skulle placeret rundt om haandleddet.

Naa men om aftenen gik jeg lidt paa barharping, men som saa ofte foer, saa endte jeg som den eneste hvide paa en thaibar, hvor der var levende musik og oellene kun kostede det halve. Alle man moeder saadanne steder er meget flinke, meget faa kan engelsk, de fleste snakker mindre engelsk en jeg taler thai.

I dag var jeg oppe kl. 0800 og efter 2 timers laesning paa en liggestol ude i haven foran bungalowen, gik jeg ned til en mamma og lejede en cykel (50B)  og hvilken en sven. En naesten ny damecykel – nej pigecykel  med cykelkurv og stor saddel samt twinsaddel paa bagagebaegeret, hvis man skulle faa lyst til at koere med passagerer (Den er i oevrigt ogsaa fin, naar man faar lidt ondt bagi, saa kan man sidde der og cruise og foele sig hensat til filmen Easy Rider). Sadlen blev sat op i maks hoejde, hvilket betoed, at mine knae naesten ikke kom over vandret.

Derefter var det saa derudad – ud og fare vild (Mine egne regler for denne diciplin er, at der ikke maa medbringes kort og man ikke maa koere hjem ad den samme vej). Men det var nu lidt svaert at fare ordentlig vild, da Chiang Mai har en lufthavn og der ogsaa var nogle bjerge ude i disen. Men da jeg synes at jeg var tilstraekkelig langt hjemmefra og godt ude paa landet, saa satte jeg mig ind og fik 2 retter mad og en oel (61 B – ja i gaar spiste jeg en stor portion for 20B, men saa fik jeg ogsaa serveret isvand og suppe til  her ude paa landet var der steder hvor man kunne spise for 10B, saa alle kan vaere med).

Jeg koerte derefter hen til lufthavnen hvor min gamle massageskole ligger, idet jeg vidste at der var en golfbane deromkring. Retteligt saa er det en drivingrange, saa jeg parkerede min choppede harley udenfor og gik ind til koellebaren og bestilte en driver og en spand kugler, men det havde de ikke. Hun ville foreslaa mig en 7er, ja ja da, saa lad mig snuppe saadan en svend (50B) og en kasse kugler (35B). Saa ud og hele dem i en maskine, saa man ikke skal bukke sig for at ligge kuglerne paa T en (det er vist navnet pa pinden – i oevrigt godt den var af gummi da den fik nogle smaek. Desvaerre var min koelle helt skaev ude paa bladet  (den var vist lavet saadan, jeg ville have foretrukket en flad ting, saa kuglerne kunne faa ordentlig smaek). Der var en enkelt jeg ikke ramte og en enkelt jeg fik ud paa 100 m, men ellers var det lidt en soelle forestilling. Enkelte bolde lykkedes det mig naesten at skyde saa meget opad, saa de gik baglaens.

Men den 2. kasse kugler. Ja der var de alle ude over 50 m en haandfuld kom ud paa 150 m og en enkelt paa 160 m. Ikke daarligt, men jeg maa nok erkende, at jeg ikke havde en skid begreb om hvad jeg lavede og derfor selvfoelgelig heller ikke kunne kontrollere retning og laenge, men Per og Troels faar smaek i golft naeste gang vi skal spille WI.

I aften skal jeg ud og tage aftenbilleder og saa skal jeg hen paa en plads, hvor jeg saa, at de var ved at stille op til et eller andet. Bla. stillede de en raekke laedersofaer frem og det betyder at der kommer prominente folk som generaler og lignende.

Det er varmt, men luften er alligevel lidt koelig. Saa selv efter en haard cykeltur, saa er underbukserne ikke vaade paa selv de fjernest beliggende steder.

Jeg ved endnu ikke om jeg tager afsted tidligt i morgen eller jeg bliver endnu en dag. Det er svaert at beslutte sig, da der er rart her og Red Brick hvor jeg bor er ren luksus.

Men jeg har besluttet mig for at turens naeste maal er Mae Hon Sot via den sydlige vej. Vist noget med 300 km og 8 timer.

Paa vej til langhalserne 10-2-2008

Skriver han nu igen – det kan vaere at han gaar og keder sig, siden han skriver saa meget?

Nej jeg keder mig absolut ikke. Der er to grunde til min hoeje aktivitet. Den ene er, at naar nu Chui saa venligt har givet mig lov til at tage lidt ud og se mig om i verden, ja saa synes jeg at jeg skylder hende lidt om hvad jeg gaar og laver. Den anden grund er, at dette er hurtigere end at skrive rejsedagbog.

Naa men efter golfen i gaar gik jeg ind og fik massage hos en lille pige paa 30 kg, men med armkraefter som en skovhugger. Da hun havde bokset rundt med mig i en halv time, saa var jeg klar over at hun vidste hvad hun lavde, saa jeg udvidede vores aftale til 2 timer og pudsede hende saa paa min visne hoejre musearm og jeg tror at hun fik bugt med en del af smerterne. Naar det nu har hvilet et par dage skal det have en ordentlig tur igen.

Om aftenen var jeg saa til fuldmaane velkomst party sammen med den kvindelige borgmester i byen, ja sammen og sammen, jeg tror nu ikke hun saa mig. Det var meget flot stillet an, men indholdet var noget tyndt og saa elsker thaierne at holde taler og rose dem der har betalt og hjulpet m.m., men jeg fik da taget nogle fine aftenbilleder.

Jeg besluttede mig saa for at tage afsted naeste dag, hvor jeg stod op kl. 0520 og tog bussen kl. 0630. Det var en lokalbus, meget lokal og meget 2. klasse (187B). Jeg kunne vaelge en nordlig kortere tur og dermed billigere eller den sydlige rute, hvilken jeg tog, da jeg kommer retur af den nordlige noget af vejen til Laos.

Med en gennemsnitshastighed paa 40 km/t var bussen fremme kl. 15 efter 8 1/2 time med bjergkoersel. Ja hvis der ikke er en lufthavn i omraadet, ja saa bliver det ikke et sted hvor charterturisterne kommer foreloebig.

Jeg har fundet et rigtig luksus gaesthouse, som selv Chui ville saette pris paa (350B). Hytterne er store og ligger i en have med damme, broer og aakander. Vild luksus, naar man nemt kan finde noget til 100B i denne by.

Byen hedder Mae Hong Sod og skulle vaere hovedstaden i regionen. Det er en meget lille by og der er helt roligt, muligt fordi det er soendag. Forestil dig et sted hvor du ikke bliver overfaldet af taxachauffoerer naar du staar af bussen, det er det foerste sted jeg har oplevet det.

Fik et bad og tog saa ud for at se mig om. Jeg skal have lejet en cykel og saa ud og besoege Long Neckerne i morgen. De bor 20 km fra byen. Men i dag skal jeg op paa det lokale bjerg og se solnedgangen.

Mae Hong Sod – utroligt 11-2-2008

Gik byen tynd i gaar eftermiddags, men saa kun en der lejede cykler ud. Var ogsaa oppe pa det lokale bjerg, hvor der er en fantastisk udsigt over byen og her saa jeg, at de har en lille lufthavn, saa stedet er tilgaengelig for alle. Jeg kunne ogsaa se noget der lignede store resorts.

Midt i byen er der en lille soe og langs den og op ad en sidevej blev der lavet et enormt natmarked med masser af spisesteder og en helt masse bras. Men det viste sig, at de fleste turister her paa stedet er thaiere.

Denne by er helt speciel. Jeg har aldrig vaeret i saa ren og stoegsvag thailands by foer. Det er virkelig meget slaaende. Husene baerer ogsaa praeg af at de har penge.

Naa men jeg vr ude og spise Wan Tann Mein, ris og kyllinglaar og saa ville jeg have en stor oel, men det foerte de ikke paa stedet. Ikke noget problem, kokkefar gik hen til koebmanden ifort forklaede og kokkehat og kom tilbage med en oel, saa det loeb op i 85B.

Var rundt og kigge paa markedet, hvorefter jeg gik ind og fik massage. Da jeg kom ud kl. 2115, saa var byen ved at lukke og temperaturen var ved at vaere for lav til T/shirt. Det lykkedes mig at finde en bambusbar, hvor en tysker var ved at faa lavet en tattoo. Vi snakkede lidt, men saa var byen ogsaa helt doed.

Hvad der derimod ikke er helt doed er en hane og en hund, som her til morgen galede om kap, saa jeg var noedt til at komme ud af fjerene kl. 0730. Ja det var naesten fjer. Jeg laa med et vattaeppe og midt paa natten var jeg oppe og tage taeppet fra den anden seng, da det var koldt. Man har i hvert fald ikke noget og bruge aircon til her paa stedet.

Kl. 0800 kunne man begynde at bevaege sig ud i T/shirt uden at fryse. Jeg finkaemmede byen for cykeludlejninger, men fandt kun 1 og hun sagde, at hendes cykelpusher foerst stod op kl. 12.

Hold kaeft hvor var jeg ved at blive deprimeret. Jeg var lige ved at pakke og rejse videre. Men saa fandt jeg ham hun fik leveret af og han begyndte t aabne kl. 0945.

Jeg fik den skoenneste Harald Nyborg Mountainbike med 24 gear. Det skulle vise sig at vaere rigtig godt, da min tur ikke ville have vaeret mulig pa en damecykel med twinsaddel.

Jeg koerte foerst ud til Long Neck village (2×20 km) og det var meget interessant, men selvfoelgelig lidt turistet, men jeg fandt en fransk antropolog, som boede i byen og fik en historie. Vidste godt man skulle betale for at besoege dem, men der var ikke nogen der opkraevede mig noget foer jeg var nede i den anden ende af byen og saa var det lidt svart at brokke sig over prisen (250B), men det ville jeg nu heller ikke, da pengene gaar direkte til landsbyens beboere i modsaetning til hvis jeg havde koebt mig ind paa en dagstur til 800B med bus.

Det mest fantastiske var, at jeg shoppede souveniers helt vildt, da det gav mig billetten til at tage en ordentlig masse billeder. Men historien om LangNakkerne er for lang og maa blive tilfoejet pa et senere tidspunkt.

Tilbage til byen og saa mod nord til Fishcave (2×20 km). Det viste sig, at der var en del bakker og bjerge. Jeg fik brug for alle 24 gear. Paa et tidspunkt var jeg traet efter lige at vaere kommet paa toppen af et bjerg. Jeg vidste ikke om jeg var koert for langt, saa der skulle noget overtalelse til for at tage den skoenne nedkoersel, som paa hjemturen ville forvandle sig til en draebende opkoersel.

Men lysten til at se hvad der er bag det naeste hjoerne drev mig videre. Kom ned til et resort, hvor der ikke var et oeje, men fik dog en vand og de kunne saa fortaelle, at jeg var 4 km fra maalet.

2 km senere kom der en kategori 1 nedkoersel, men hul i det. Der var stedet. En stor flot park, hvor det var gratis at komme ind. Gennem parken loeb en flod. Floden kom ud af en fordybning i klippen – absolut ikke en Cave – men det fantastiske var er der i floden boede nogle monster store ferskvandsfisk, som folk fodrede med kaal.

Alt i alt meget paent, men for at retferdigoere turen, ja saa gik jeg og  fandt mig den stoerste elefant jeg kunne faa samt en portion pappayasalat (sum dam thai – den uden gaerede krabber) og sticky rice og gik i gang med at saette det hele til livs (paa Thai hedder en elefant Chang og det goer deres foerende oelmaerke ogsaa).

Glemte at fotaelle jer, at den anden dag da jeg cruisede rundt paa sofacyklen, da tog jeg mig selv i at nynne: Saa taet paa lykkelig, som mn nu ka vaer…. Ja den foelelse havde jeg ogsaa i dag. Saa det er jo ikke saa tovlig.

Naa men cyklen kom i 1 gear og det gik opad. Jeg var noedt til at laene mig fremover da den ellers stejlede for hvert traad. Men planen var at jeg skulle vinde. Alle modkoerende hilste og gav mig YES tegnet, saa det gav jo lige lidt ekstra power. Nogel steder kunne jeg vaere gaaet hurtigere. To gange kom pulsen op paa over 180, saa jeg stod af og holdt pause i et minut (Naar man ikke har tid til at puste ud foer man igen skal traekke luften, ja saa er pulsen for mit vedkommende omkring de 180).

Da jeg endelig kom til toppen var mine solbriller ligsom en dykkermaske, hvor der var kommet vand ind i, ikke til at se ud ad.

Naa men 10 km laengere fremme var der en flod og en dreng der badede nogle okser. Ned og af med kludene og ud til boeflerne. Dejlig koldt vand.

Nu skal jeg hjem i parken og tage et par billeder af aakanderne (Om natten er de hvide udsprunget og om dagen lukker de sig og saa er det de lilla og blaa der tager over).

I morgen tidlig vil jeg op paa bjerget og see solopgangen, idet jeg haaber at byen vil vaere daekket af dis, hvilket kunne blive nogle fine billeder.

Min plan efter at have talt med franskkvinden og laest lidt i min bog er, at jeg i morgen cykler ud til den stoerste Kareen landsby ved graensen til Burma (35 km herfra). Jeg checker ud og lader min saek staa og medtager sovepose og tandboerste og saa er det meningen jeg vil overnatte derude for ligesom at se hvordan de virkelig har det.

Mae Hong Sod – Afrejse 12-2-2008

Op kl. 0515 paa jernhesten og saa var jeg ved templet paa det 4-500 m hoeje bjerg kl. 0615 for at se solopgang og tage billeder. Jeg havde blot glemt kameraet, men pyt alt skal ikke opleves gennem en linse. Da jeg kom derop ifoert pandelampe var der baelgmoerkt og en munk gik rundt og fejede. Jeg gik saa ud fra, at munkene ville samles og gaa i gang med at fremsige nogle boenner, men de kom aldrig. Maaske fordi de i steder gik rundt nede i byen og hentede mad i deres smaa containere.

Men det var en flot oplevelse at se byen faa lys og den svage dis, der tog farve fra den opgaaende sol.

Paa vejen hjem koerte jeg forbi en biks og sagde at jeg skulle have suppe, 2 spejlaeg og kaffe (65B). Jeg fik en meget fin Congi / kinesisk rissuppe med ingefaer. Men spejlaeg var lidt for eksotisk til dem, saa viden var ikke nok, men pyt det blev vaeltet ned i risen og roert rundt og det smagte bare greeaat.

Kl. 0745 havde jeg pakket og cyklede op til en anden karen landsby beliggende i Ban Nai Soi (2×30 km). Det var en flot tur derop. Med den lavhaengende sol, som oplyste rismarkerne i dalene jeg kom forbi, Nogle steder havde de vandingsanlaeg og andre steder stod en gut og sjaskede vand ud over risplanterne. Da vejen sluttede kom der 3 km hullet og stejl lervej (som paa vej til Mango Bay pa Ko Tao). Ude for enden sad der et par betjente, som fortalte at jeg ikke kunne komme videre frem, da der der var en flygtningelandsby med ca. 2.500 beboere. Der var kun 5 km til Burma.

Jeg kunne koere til venstre ned og kigge paa langhalserne, hvis jeg havde lyst. Saa det gjorde jeg, men de var foerst lige ved at goere klar. Det lignede noget den anden landsby, men mere primitiv, da den nok ikke bliver besoegt at ret mange turister. Jeg koerte ned for enden og vendte og besluttede at jeg ikke havde tid til at bruge en dag i landsbyen selv om jeg havde medbragt tandboerste og sovepose.

Retur til byen, hvortil jeg ankom kl. 1015. Jeg havde gode ben i dag. Saa det vanvittigt hoeje tempo kombineret med mange stigninger gjorde, at det tog det vaerste af min DAMP, jeg var naesten helt rolig.

Ned og aflevere cyklen (Udlejningen ligger over for posthuset og er en internetcafe / 1 doegn koster 80B flere dage saa er det billigere) og saa lige hen og faa en limeshake (15B). Halvvejs igennem den meget friske og kolde sag, blev jeg enig med mig selv om at den ligesaa godt kunne toe op under gang, saa afsted til busstationen. Det var en klog beslutning, da jeg fangede bussen, idet den var paa vej ud over fortovet.

Lige lidt om Mae Hong Sod. Tror jeg har fortalt at det er den reneste og roligste Thaiby jeg har set. Her til morgen kl. 0600 var de eneste mennesker i gaderne 3 gadefejere, som var ved at vaere faerdige med at rydde op efter de ca. 150 boder fra natmarkedet. Og det var rigtig rent. Paa deres marked lugter det ikke, muligt fordi de ikke saelger fisk, men virkelig forbloeffende.

Folk med tinitus, de holder ikke til mere end 2 dage i byen, der er simpelthen for stille.

Naa men den stod nu pa 112 km til PAI (75B) paa en lokal 2. klasses bus. Den er konstrueret til thaiere, hvilket bevirker at min laarknogle er for lang til at jeg kan sidde paa saedet med benene fremefter. Heldigvis saa fik jeg 2 saeder for mig selv paa den forste halvdel af turen saa jeg laa og floed ud i gangen.

Turen var meget bakket, snoet og stejl. Naar det gik op var det i 1. gear og fuld hoevl og nedad var det ogsaa i foerste gear uden gas, da jeg tror at han havde brug for den maksimale udnyttelse af motorbremsningen som han kunne faa (Naar vi holdt stille saa hoppede konduktoeren ud og smed en kaevle under hjulene – kan godt vaere at han kunne bruge et nyt haandbremsekabel).

Jeg tror en prof cykelrytter kunne have gjort turen hurtigere for vi var 4 timer om det, men sa var der ogsaa indlagt en pause.

Buspauser – ja det er bare noget der opstaar med jaevne mellemrum naar buschauffoerens fartskriver mave melder at det er tid til ris og det er det ret tit. Man faar ikke noget at vide, bussen holder bare, ingen ved hvornaar den koerer igen, saa det er altid smart af foelge efter buschauffoeren og se hvor meget mad han bestiller, saa man ogsaa selv kan faa fyldt paa. Er han smuttet saa finder jeg et sted forand bussen, for saa kan man altid styrte ud og stoppe den.

Det er altid spaendende at komme til et nyt sted. Jeg lader vaere med at laese i Loney Planet, da det ligesom oedelaegger noget af det umiddelbare. Jeg spurgte i stedet nogle der var paa vej videre om de kunne anbefale et sted. Jeg gik saa ned til deres sted, hvor jeg kunne faa hytter fra 100 til 200 B nede ved floden.

Men nu ved jeg ikke om det er fordi jeg er ved at blive gammel og magelig, eller det er fordi jeg vil have et ordentlig aflaaseligt sted til alt mit elektroniske isenkram. Ellers er jeg noedt til at slaebe rundt paa det hele om aftenen. Naa men var rundt en 3 steder og fandt til sidst en rigtig fin traehytte med stor terrasse og haengekoeje eget bad og fan (400B).

Men da jeg saa at toejvask kun koster 20B her paa stedet, ja saa blev jeg sku doven og indleverede en saek.

Glemte lige at fortaelle om mit foerste indtryk af byen. Rimelig stille, men rigtig mange turistforretnigner med cykler, bikes, internet og travel m. m. Det er vist en rigtig hippieby, men det faar jeg nok styr paa i loebet af et par dage. Nu vil jeg ud og gaa en tur rundt og saa jeg kan orientere mig.

Pai bye bye 13-2-2008

Ja byen Pai udtales som det engelske ord bye, saa derfor overskriften.

Maerkelig by. En stor gang Khao San Road (paa dansk soenderby ferieby) masser af shops med toej, internet, ragelse, restauranter og meget faa barer. Ok taenker man her er der gang i den, men kl. 1000 begyndte de at lykke ned. Ingen party i den by. Ikke noget lokal atmosfaere kun det der turist crap, bwadr.

Nede ved floden var der nogle fine bambushytter og landskabet var paent. Byen ligger i en dal mellem nogle bjerge. Der hvor der foregik mest var paa baenkene udenfor koebmanden, hvor folk fortalte historier, ligesom der forskellige steder var nogle unge der sad og jammede paa gaden. Hoerte nogle roeverhistorier, hvorefter jeg gik hjem. Jeg kunne godt have brugt en baerbar, saa jeg om aftenen kunne sidde og skrive nogle mere uddybende beretninger om det jeg ser og oplever, men jeg har nok at slaebe paa i forvejen, saa det maa blive paa det her plan.

Paa broen moedte jeg nogle danskerer, som var paa en rundtur. De skal ogsaa til Chiang Rai i morgen. Var ude og se hvor de boede, men jeg spurgte ikke engang om prisen, saa jeg toeffede tilbage til byene, som er meget lille, hvor jeg fandt et meget simpelt guesthouse (150B), fik et brusebad og var frisk til nye aeventyr. Naa jeg maa ud og have noget ris.

Stod op kl. 0730 og ville afsted kl. 0745, men da var det jeg pludselig forstod, hvorfor jeg bedst kan lide selv at vaske mit toej, for shoppen aabnede foerst kl. 0800. Naa men jeg ventede. Ja toejet ville vaere faerdig i dag, men i dag var jo foerst lige begyndt, saa toejet var endnu ikke sat over. Saa jeg fik det tilbage sammen med mine 20B

Jeg har derfor sluppet klokkevaerket loes, hvilket i oev rigt foeles rart. Hvis jeg ikke snart faar en vaskedag, saa maa jeg til at bruge my cleanest dirty shirt. Hmm.

Ned til busstationen, hvor bussen selvfoelgelig lige var koert (aldrig mere laundry service). Men i stedet for at blive ophidset, saa tog jeg det som den mini fatalist som jeg nu engang er og sagde til mig selv, at det kunne da vaere der var en dybere mening med at bussen var koert, saa af med ryksaekken og ud og finde ud af hvad, da der var 2 timer til naeste afgang.

Jeg fik den mest fantastiske congi suppe (rissuppe) med koed, bloedkogt aeg, groentsager og ginger (25B). Derefter en halv liter frisk orange juice (40B) og saa var jeg klar til dagen.

Jeg moedte en del Lisuer, som er en bjergstamme. Maendene gik i farvefulde bukser eller kjole. Kvinderne bar kjoler med et forklaede foran og bagpaa i de mest farverige kuloerer og adskldt af farverige baand. Jeg fik senere at vide at det er dem der dyrker opium i den gyldne trekant. De goer det i den saeson, hvor boenderne braender markerne af, for da er dalen og bjergene indhyllet i smog og markerne kan ikke ses fra helikopterne.

Moedte ogsa en fransk dame, som sammen med sin fyr dyrkede groentsager i dalen. Det endte med at vi fulgtes ad, da hun skulle paa visarun til Cambodia.

Jeg tog bussen til Ban Mae Mailay (65B). Det var omkring 90 km i meget bjergrigt terraen, med mange kurver, saa man sad og dansede frem og tilbage paa ballerne, men en meget flot tur. Derefter en bus (selvfoelgelig lokal) til Tha Thon (75B). Det foerste af turen blev foretaget siddende paa gulvet, men som folk stod af, fik jeg tilkaempet mig en plads. Da bussen var helt fuld tog konduktoeren et smart trick i brug. Saederne er loese i disse busser, saa hvert andet saede trak han en balle ud, og nu kunne der sidde endnu en person paa hvert saede, dvs. det var kun den midterste der havde begge baller paa saedet, men smart trick. Efter 3 timer var vi fremme.

I busen blev der i oevrigt medbragt traktordaek samt diverse postpakker, som skulle afleveres undervejs.

Derefter en ny bus til Tha Thon (75B). Det var en tur ad naesten lige landevej, men alligevel tog den 3 timer for de godt 100 km.

Tha Thon ser ud til at vaere rigtig spaendende. Beliggende ned til floden med et stor tempel oppe paa bjerget (skal nok op og se solopgang i morgen), saa det er fint, at jeg foerst skal med baaden kl. 1230 (350B). Efter jeg havde koebt billet snakkede jeg med to fra australien, som har booket en toemmerflaade til Chiang Rai. De skal betale 2.500B hver, men kunne de faa flere med, saa kunne prisen komme ned paa 2000 pr snude, men desvarre havde jeg koebt billet. Deres tur vil tage 2 dage. Jeg venter med det der slowboat indti jeg kommer til Laos, hvor det vist er noget med 2 dage siddende paa en pude paa en lille baad, men pyt. det gaar nok.

Tha Tong 14-2-2008

Det er en meget lille by, men den ligger rigtig flot ned mod floden. Ikke et sted hvor man kan faa ret meget mere en 1 dag til at gaa.

Naa, men efter jeg havde fundet mit guesthouse, ja saa fandt jeg selvfoelgelig et andet der ser ud til at vaere rigtig fin. Den hedder Kwans Guesthose og ligger lige op til floden paa den sydlige side (200B).

Jeg var i teater. Livets teater. Nu skal I bare hoere. Foerst vil jeg lige komme med rollelisten:

Kwan: paen, selvstaendig, ilter thaikvinde paa ca. 45 aar, som ejer Kwans Guesthouse.

Gerolf: Tysker paa ca. 45.

George: Franskmand pa ca. 62, pensionist og holder denne gang 6 maaneders ferie i byen.

Claus: Historiefortaelleren.

1. akt

Jeg var inde paa Kwanns Guesthouse, hvor jeg drak en oel. Bag baren stod Gerolf og saa ud til at vaere ved at have faaet nok oel. Talte lidt med ham om hvordan man kom op til templet og saadan. Han fortalte, at det var hans dame, der havde stedet.

Jeg faldt herefter i snak med 2 australienere og 1 englaender. De skulle naeste dag sejle paa toemmerflaade ned ad floden. Det ville tager 2 dage (2000-2.500B). De ville have mig med, men jeg fortalte at jeg nok havde for meget krudt i roeven til at sidde der og lade sig foere frem med stroemmen.

Jeg gik derpaa paa internetcafe og skulle saa ud og spise. Fandt en af de andre gutter paa det eneste lokale sted der var og han spiste noget meget maerkeligt groent suppe noget samt noget der lignede ren chillisauce. Jeg bestilte det samme – ja det var det eneste man kunne faa. Saa kom de andre 2 og fik ogsaa noget. Den groenne suppe var ikke min livret, men det andet kom da ned. Der var ikke der roste maden.

Naa men saa ser jeg at Kwans guesthouse er lukket, hvilket vi finder maerkeligt.

2. akt

En firhjulstraekker kom i hoej fart og blev kastet ind til siden foran Kwans Guesthouse. En thaimadamme roeg ud af bilen. Hun raabte at baren var aaben. Jeg kunne maerke, at der skulle til at ske noget, saa jeg gik over og fik mig baenket.

Jeg kunne godt maerke at der var spaending i luften. Hun raabte og skreg og det var helt umuligt at faa en oel. Hun var staerkt ophidset over at Gerolf bare havde lukket og var gaaet hjem.

Saa kom Gjerolf ud og saa var det at jeg glemte at hive mit kamera op og begynde at filme. Hun skaeldte ham ud saa det kunne hoeres. Tog hans oel og smed den ud. Smed telefonen paa gulvet. Rigtig fin forestilling.

I mellemtiden var franskmanden George traadt ind paa scenen. Han var venner med baade Kwan og Gerolf. Vi fulgte begge ivrigt med i skaenderiet, som de handlende ude paa gaden ogsaa betragtede med stor interesse.

Det endte med at hun smed ham ud, og sagde han skulle gaa hjem og sove.

Herefter fik jeg historien om at de havde kendt hinanden i mange aar og at hendes dreng paa 15 aar var doed i et traffikuheld for 2 aar siden, hvorefter samleveren bare var skredet i et aar. Han skred i oevrigt tit, naar han var utilfreds.

Jeg spurgte hende hvorfor hun saa ikke smed ham ud. Det ville hun ogsaa. Sa var det George sagde, at det var godt jeg havde opfordret hende til at smide ham ud, da han ikke kunne sige det, naar han var venner med dem begge.

Senere fik jeg George til at indroemme, at han var varm pa Kwan.

Og da ham tyskeren var et skvadderhoved og franskmanden saa ud til at vaere en fin fyr, ja saa fortalte jeg hende, at hvis hun ikke smed ham ud ville hun miste ansigt m.m. Det endte med at hun havde taget beslutningen om at smide ham ud naeste dag og Geroge lovede mig en oel naeste gang vi saas.

Det var en rigtig god forestilling, hvoraf man kunne laere meget.

Naa men naeste dag stod jeg op kl. 0530 og gik op i templet. Jeg lavede nogle fine billeder at en 15 m hoej buddha statshue idet jeg med min pandelampe belyste hans hoved og saa eller eksponerede billede i 30 sekunder. Jeg tror en munk der kom gaaende blev lidt bange, da han saa en mand med pandelampe ligge og rode med et kamera.

Naa, jeg havde vaeret rundt i byen, saa jeg pakkede og satte mig ned til anloebsbroen og laeste i en 3 timer inden baaden sejlede. Vi var 8 ombord i en longtail boat. Vi laa paa madrasser tvaers over skibet. Meget behageligt. Saa raeste vi ellers derudaf for fuld skrue. Heldigvis saa var han 8 cylindrede kvaern meget lydsvag. Sejladsen var virkelig ikke nem, da han konstant manoevrerede udenom traeroedder, sten og sandbanker. Faktisk saa sejlede han zigzag hele vejen. Det var en rasende flot tur, hvor vi kom gennem stroemfald, vi sejlede i klippelandskaber med bjerge og flade omraader. gennem bambusskove og var inde et sted og se kaempe slanger og elefanter. 3 timer senere var vi fremme ved Chiang Rai (350B for turen).

Saa efter ca. 4 kms gang var jeg fremme ved Tourist Inn (200B), som jeg var blevet anbefalet. Stedet ser ok ud, lidt hotelagtigt, men selvfoelgelig ogsaa lidt loest maling. Jeg har igen sendt toejet til vast, saa jeg bliver her mindst 2 dage.

Byen ser ud til at vaere en mini storby. Mindre en Chiang Mai.

Chiang Rai 15-2-2008

Ganske rigtigt en lille storby med natmarked og store supermarkeder. Natmarkedet bestaar af en stor plads med hundrevis af borde og foran en scene. Paa begge sider er der saa omkring 40 faste boder, hvor man kan hente alle mulige forskellige slags mad. Fin ide.

I dag tog jeg paa bytur kl. 0900. Det var saa koldt, saa jeg var noedt til at have en skjorte paa, ligesom jeg var ved at overveje koeb at et par sokker. Naa men selv om det er overskyeti dag, saa sted temperaturen, saa den ved middagstid igen var til T-shirt og korte bukser.

Morgenmaden indtog jeg gaaende og den bestod af: To budderdejshorn med henholdsvis creme og groentsager (10B), en plastpose med frisk juice (10B) samt 2 palmeblade med sticky rice og noget fra kokosnoedder (10B).

Jeg har vaeret hele byen rundt bla. vaeret inde og se et stamme museum samt et tempel med samme navn som det store i Bangkok Wat Prah Keo (faktisk saa hidroerer den jade budda, som de har i Bangkok, fra dette tempel, som saa har faaet lavet en kopi).

Kom forbi en stor skole midt i centrum og fik oplyst, da jeg nysgerrigt spurgte, at der gik ca. 2000 elever paa skolen. Ved at gaa rundt om den og smugkigge over hegnet, saa kunne man vaere med i forskellige klasser. Det forste sted jeg kiggede ind var i spisesalen og her kunne vi laere noget. Ved omkring 100 borde var de ved at vaere faerdige med at bespise alle eleverne. I en anden klase sad mere end 50 boern paa omkring 9-14 aar og spillede i kor paa mange forskellige instrumenter. I den sidste klasse jeg kunne se ind i var nogle piger igang med at indoeve bevaegelserne til thaidans.

Byen ligger ned til Mae Kok floden, som jeg ankom af, men meget maerkeligt saa er der ingen del af byen, som ligger ned til vandet. Byen ligger nogle hundrede meter syd for floden.

Byen mangler parker/aandehuller, men ellers ok. Mindre larm end i Chiang Mai, men mere end hvor jeg kommer fra.

Var ovre og finde ud af hvornaar busserne gaar mod Laos, men det er ikke noget problem, da der er afgang hver halve time til Chiang Kong, hvorfra man tager faergen til Huay Xai i Laos. MEN bussen er det vaerste jeg endnu har set her i Thailand, ja den var nok ogsaa vaerre end dem i Cambodia. Helt utrolig, naa men det gaar jo nok. Og saa siger de, at de vaerste busser i Thailand er luksusbusser, naar de bliver maalt i forhold til busserne i Laos.

Jeg har fundet to gode aabne restauranter, som har faerdig tillavet mad udenfor restauranten. De er rene og foran maden er der glas og paa bagsiden er der fluenet. Helt utroligt. Men hertil kommer udvalget, som er paa over 50 retter – det er jo en umulig situation at bringe mig i, for jeg kan jo kun indtage foede 3 gange om dagen. Naa men frokost blev til 2 retter med koed, ris og stor Chang (65B – ja det kan selvfoelgelig lyde billigt, men hvis man ser det i forhold til fabriksarbejderen, som med en arbejdsdag fra 0800 til 1700 og saa overtid  til 2000 kun tjener omkring 235B om dagen, ja saa er det faktisk ikke saa billigt og dog, der var skoleelver som spiste derinde). Til dessert kom jeg lige forbi en vaffelbager, saa jeg fik mig saadan en sag, men uden softice og alt det snask man kommer paa derhjemme, her var der i stedet kommet majs i dejen (10B). Det smagte fint.

Efter 4 timer havde jeg vaeret byen rundt paa kryds og tvaers, saa jeg er tilbage paa Tourist Inn, hvor jeg har faaet gjort rent og nye haandklaeder, ret fint til den pris.

I Laos vil der nok gaa et par dage inden det naeste rejsebrev, da flodbaadsturen indeholder et ophold paa et udsted, hvor der nok ikke er forbindelse til nettet.

Ankomst til Laos 17-2-2008

En umulig opgave staar foran mig. Huske og nedskrive indtryk fra 2 dage, ikke muligt, for der sker saa meget, saa I maa noejes med nogle udpluk.

Jeg tog bussen kl. 0600 (ca. 65B) op til graensebyen, da jeg havde hoert at faergen gik kl. 0800 eller 0900. Fra hvor jeg stod af bussen tog jeg en tuk (20B) ud til graensenposten. Der var ca. 3 km. Dette var den mest uformelle graensestation jeg har set. Man gik hen og blev stemplet ud og saa gik man tilbage hvor man kom fra og gik saa ned mod floden. Man kom over med en sampan og paa den anden side kunne man vaelge at koebe billetten hos en agent og saa betale 30B for denne service og samtidig blive transporteret ud til faergestedet.

Det foerste jeg lagde maerke til herovre i kommunistlang var at kvinderne gaar med sarong i modsaetning til Thailand, hvor det kun var mig.

Jeg fik at vide at faergen skulle afgaa kl. 1100, saa jeg gik til venstre og ud til faergestedet (ca. 2 km). Her koebte jeg en billet (800B) og saa fik jeg lidt og spise og drikke, men valgte at gaa ombord 1 time inden afsejling, hvilket viste sig at vaere fornuftigt, da der kom 150-200 mennesker og baenkene stod taet og ret op med en tynd hynde paa. Jeg fik den forreste, saa jeg kunne sidde med benene udstrakt lige foran udgangen, saa jeg havde fine muligheder for at tage billeder.

Der var alle mulige typer, som skulle med faergen – lige fra helt unge til nogen paa over 70. Det er skaegt at sidde og se naar de kommer ombord, hvordan de takler kaosen. Mange af de unge piger, skulle nok vaere blevet hjemme, for de er sure og utilfredse, for tingene er ikke som de plejer, ligesom de gaar i deres egen lille pubertetsverden. Det ville jo nok ogsaa have hjulpet gevaldigt paa fleres humoer, hvis de ikke baade havde medbragt rygsaek, taske og kuffert.

Naa men med en planlagt forsinkelse kom vi afsted kl. 1130. Saa raesede vi ellers ned ad floden, hvor stroemmen var paa mellem 5 og 15 km/t. Baaden skoed 20/25 km/t. Saa naar vi kom ind i smalle passager, saa gik det rigtig hurtigt. Imponerende at han kan manoevrere saa fint med et skib der vel er en 50 m langt (samme stoerrelse som dem paa Chao Praya).

Floden ligger i en flodseng af klipper, hvor paa der nogen steder er aflejret sand/mudder og her dyrker de groentsager. Der er utroligt mange skaer, saa uden et indgaaende kendskab til floden ville man ikke have en chance.

Efter ca. 7 timer var vi fremme ved en by, som var opstaaet pga. flodsejladsen, da det ikke er muligt at besejle floden i moerke, ja saa er man noedt til at have en overnatning.

Ikke nogen spaende by da man foelte at de blot skulle have max ud af folk, men jeg fandt da et shithole, hvor jeg kunne overnatte (150B).

Nu bruger jeg baade Kip (8000 er lig med 1 dollar), dollar og bath. Saa det kan fint blive 4000 kip og 20 Bath, saa det er med at holde tungen lige i munden.

Naeste morgen stod jeg tidlig op for at tage billeder af solopgangen over Mekong, men det var desvaerre overskyet. Kl. 0800 skulle dem der var kommet fra Luang Prabang afsted til der hvor vi kom fra. De havde helt vildt meget toej paa. En dame fortalte mig, at de var stukket af fra Luang Prabang fordi det var for koldt. Hun havde 2 par bukser pa.

Na men vi skulle afsted kl. 0900, saa jeg gik ombord kl. 0815 og fik naesten en liggeplads helt oppe foran, da der var for lidt plads bagi, ligesom motorlarmen oedelaegger turen. Med en lille forsinkelse ud over den planlagte kom vi afsted kl. lid i 10.

Jeg moedte mange forskellige mennesker omborg bla. en franskmand der drak 3 liter oel paa hver tur, lige til at falde i soevn over. Saa var der Laospigen paa 20 aar, som vi trode var ansat af rederiet, men hun var bare passager. Paa et tidspunkt hev hun 4 plastposer frem og haeldte indholdet over i en stor sodavandsflaske. Herefter gik hun op til kaptajnen og tilboed ham et glas. Heldigvis gik hun videre da han havde faaet 2 glas for det var det rene laoswhisky, som de laver af sticky rice. Hun gik derefter rundt og tilboed alle et shot – selvfoelgelig af samme glas – og de fleste provede skidtet, der smager lidt vaerre end obstler.

Saa var der elektroingenioeren fra Bangkok, som havde sagt sit job op for at flytte til Chiang Mai. Men inden da ville han paa ferie.

Ham og mig blev inviteret til at spise med hos en Laosfamilie paa tur med 2 boern og et saet bedsteforaeldre taet paa de 80. Saa vi fik boeffelkoed og stickyrice, mest rice samt nogle nudler uden noget paa. Skrabet men rigtig hyggeligt. Manden kunne meget lidt engelsk og Thaien kunne forstaa deres dialekt, saa det lykkedes at faa en livlig snak igang.

Deres boern minde mig om TJ og Shonna som smaa. Pigen drillede drengen, som kaerligt fik hende til at holde op. Uopfordret fulgte de uafhaengigt af hinanden bedstedforaeldrene paa toilettet.

Fantastisk flot tur paa floden. Efter 8 timer var vi fremme kl. 1800 lidt oemme i bagdelen. Sagde farvel til hinanden og saa op og finde guesthouse. Har fundet et der ligger i et roligt kvarter (10dollar) med varmet vand (dette er noedvendigt paa disse kanter).

Vejret er ok. Det er naesten for varmet til lange bukser. Haaber det holder til i morgen, saa jeg efter 14 dage endelig kan faa vasket mine lange bukser.

Det ser ud til at vaere en fin by. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til Thailand. Jeg har endnu ikke set monumenter eller plakater med den store foere, for saadan en maa de vel have. Glaeder mig til at komme ud og kigge mig omkring. Vil forsoege at cykle ud til en grotte i morgen og saa eller faa fundet ud af hvor jeg er.

Luang Prabang 18-2-2008

Fandt et fint guesthouse lidt udenfor centrum (Boun Gning 10US) hvor det ser ud til at der er styr paa sagerne, ligesom sikkerheden er god, da der er jernbarer for vinduerne og en portier.

Naa menb for at faa lidt overblik saa tog jeg foerst op paa det lille bjerg, der ligger midt i byen. Navnet er nemt at huske, da det hedder Phousy og udtales pussy (20.000 kip eller 12 kr i entrence). Desvaerre var vejret overskyet og diset saa det var begraenset med udsigten. Templet var rent skrot, men det overgik mig at se Buddhas fodspor, som han har afsat i massiv granit – ret imponerende

En ordentlig bakke frisk frugt til morgenmad (3 kr) med 5 forskellige slags – rigtig guf. Desvaerre saa har de ikke fundet ud af trickset med at servere frisk appelsin juice, saa i stedet kan man koebe 20 procents juice saftevand. Det er ret vanvittigt, da de svoemmer i appelsiner, som naesten intet koster. I dag saa jeg en linje af damer der solgte appelsiner. De bunker de sad ved svarede sammenlagt til en mindre lastbilfuld.

Det der med at Laos er ludfattigt og 50 aar bagefter Thailand ser ikke ud til at passe. De unge koerer paa scooter og snakker mobiltelefon som andre steder. Paa vejene ses ingen smadderkasser men mange fede 4 hjuls traekkere. Der er ogsaa rimeligt rent og husene er i en efter troperne standard i god stand, men byen er vist ogsaa udnaevnt til World Herritage City. Og busserne, som jeg senere saa er langt bedre end Thailands oekonomibusser, men ikke saa fine som Thais luksusbusser.

Ville leje en cykel – fandt et sted, men hun ville have 5 dollar for en sofacykel og 10 dollar for en mountain bike, saa det ville jeg ikke vaere med til. Forsoegte at finde noget billigere, men blev forstyrret af en af de mange adventure tour operators, som saa fortalte, at det er politiet der har bestemt, at cykler til turister nu er forbudt. Sidste aar kostede det 2 dollar for en mountainbike, men saa havde tuk chauffoererne ikke noget at lave. Saa dem der udlejer cykler i dag betaler politiet omkring 5-8 dollar pr. cykel de udlejer og saa skal man huske ikke at koere forbi politikrydset, for der faar man en boede.

Naa men ingen cykel, ja saa ville jeg booke en cykeltur. De havde en med en overnatning til 18 dollar, men der var endnu ikke nok tilmeldte, saa jeg tog en gang kajak white water rafting kategori 1 – den svaereste – men jeg tvivler nu meget, da der ikke er ret meget vand i floderne (40 dollar).

Talte foroevrigt med et hollandsk par, der i nord Laos havde vaeret paa jungleflyvning. Det hedder noget i retningen af www.gibbonproject.com eller org og gik ud paa at de trekkede i junglen og saa kravlede op i nogle traer hvor der var udspaendt tovbaner, som de saa bevaegede sig videre med. Om natten sov de oppe i traerne ca. 100 m oppe klar til morgenens naeste glidetur. Mellem turene gik de. Det skal bestilles i forvejen, da det er meget booket (134 euro).

Min mor ville elske denne by. Natmarkedet er enormt og de saelger nogle rigtig fine stoffer og alt det der. Ja stoffer, for foerste gang blev jeg tilbudt opium i gaar selvfoelgelig kunne jeg ogsaa noejes med lidt hamp, men jeg takkede nej for jeg har provet happy pizzas i Cambodia og de er sku ikke saerlig sjove.

Det jeg ville sige er, at det er en ren turistby med monster mange spisesteder og turistgejl bwadr.

Naa men jeg maatte hjem og vaske mit toej, saa det kunne vaere toert til om aftenen, hvor det igen ville blive koldt.

Jeg gik derpaa byen rundt og da jeg var traet af at glo paa turister, gik jeg 2 km udenfor byen til et lokalt markede. Herude var der endnu ikke asfalteret, men de arbejdede kraftigt paa det. Gik ned til busstationen og fandt ud af at jeg nok tager til Vang Viang naeste gang.

Godt traet gik jeg hjemover med solen og ANFOERSELSTEGN Venusbjerget ANFOERSELSTEGN som pejlemaerker. Jeg skraaede gennem nogle beboelseskvarterer og kom der forbi nogle gutter der var ved at reparere scooter, bygge hus og drikke whisky. De ville i snak og inviterede mig indenfor hvor ejeren Wut T Wan boed mig paa whisky og syltede dueaeg. Vi snakkede og drak lidt whisky i en timestid. Flinke gutter. de ville have mig med ud at spise hos en kammerat om aftenen, men jeg afslog hoefligt og loeg at jeg havde en aftale, idet et par af dem nok naeppe ville holde til aften.

Hjem og i bad og nu er jeg saa paa vej ned til floden for at se kaoset naar de nye ankommer.

Ja toejet naaede at toerre, sa det er bare fint.

Kajak i Luang Prabang 19-2-2008

Naa men i gaar var jeg igen inde i byen, jeg er jo noedt til at spise, men gud hvor er jeg traet af alt det Kao San Road. Naa men jeg moedte Jim, min thailandske ven fra baaden og vik fik noget nudelsuppe. Han fortalte at han havde vaeret munk i 11 dage, da han ikke havde tid til merer.

Nu havde jeg taenkt mig at fortaelle om at der alligevel findes atm maskiner i Laos, men saa moedte jeg en spanioler og hans hollandske hustru som fortalte, at de havde proevet 2 maskiner, men det virkede ikke. Meningen var at man saa skulle gaa ind i banken og betale et servicegebvyr paa 3 procent for at haever paa sit visa kort.

Kom paa hjemvejen forbi 5 laotere som jeg satte mig sammen med og fik en sluder. Den ene fortalte at han som hotelportier kun tjener 50 dollars om maaneden. Ikke meget.

Naa men tidlig op og hen og finde noget og spise. Fandt nogen af de der palmefiduser, som plejer at indeholde sticky rice. Koebte 2, men da jeg aabnede den ene, saa indeholdt den koed. Pyt det smagte ok, men da jeg havde spist halvdelen af den foerste, saa syntes jeg det virkede temmelig raat, saa jeg smed det ud. Fik senre at vide at det var raat svinekoed og naar man har set deres markeder, saa har man absolut ikke lyst til raat koed.

Dem der skulle med mig paa tur viste sig at vaere danskere. Ann Sofie fra Nordfyn og Mathias fra Vejle. De havde vaeret rundt i vietnam og var floejet fra Hanoi og til Vientianne (hovedstaden i Laos) hvilket havde taget 23 timer. Herefter skal de rundt i Kina og slutte af i Hongkong.

Naa men efter godt 2 timer paa en lastbil med 2 kanoer paa taget kom vi rigtig hoejt op i bjergene og ned til floden, hvor vi skulle sejle. Vores turarrangoer www.white-elephant-adventure-tours.com er de eneste der sejler paa denne flod, da de andre synes det er for langt at koere. Men floderne taettere paa har ingen white water paa denne aarstid.

Udstyret var ok, med hjaelm og redningsvest samt dryback. Jeg koebte i ovrigt en letvaegts drybag i gaar til 60 kr. Den havde jeg saa bundet fast foran, saa jeg havde mulighed for at tage nogle billeder.

Vi var igennem omkring 20 stroemfald, som var store nok til at baaden dykkede ned og man blev plastvaad, ja de andre kaentre en gang. Men jeg ville nu godt have haft det lidt vildere. Men en rigtig flot tur. Vi saa ikke andre hvide paa turen, men derimod saa vi mange Mongere, som er stammefolk, der lever oeverst i bjergene. Vi var inde i en landsby og spise vores medbragte mad. Boernene sad bare og gloede. De var moeg beskidte og saa ud som om de aldrig havde set en turist foer.

En rigtig god tur. De unge advarede mig mod byen mellem og vientienne, da der der er flere turister og unge der ser friends, saa i morgen gaar det til Vientienne. Og nu skal jeg tisse.

Afrejse fra Luang Pra Bang 20-2-2008

Kl. 0620 sprang min rygsaek og jeg ud i den nye dag, som lige havde faaet oejne. Der var ikke mange laotere paa gaden. Enkelte tukdriverer og gamle damer paa 80, som fejede fortorv. De staar sent op og gaar tidlig i seng, saa laotere maa vaereC mennesker.

Ankom til busstationen kl. 0700 og fik at vide at der gik en bus foer kl. 0830, men det var en VIPbus (115.000 kip – 70 kr mod ordinaer til 100.000), saa den snuppede jeg, da jeg havde en mistanke om at det ville blive en lang dag.

Efterhaanden indfandt flere bekendte sig paa busstationen bla. franskmanden 3 liter oel, men  der var noget der manglede – ingen pose – den kom senere med en noedforsyning i form at 2 daasebajere.

Saa var der den meget indignerede tyske pige, som skulle have vaeret med bussen i gaar aftes kl. 2000, men den kom ikke, saa hun var noedt til at overnatte. Jeg sagde til hende, at hun skulle opfatte det som et tegn om, at der var en mening med at hun ikke skulle med bussen i gaar, nu var det bare hendes opgave at finde grunden.

Saa gik det ellers derudaf gennem et meget flot bjergrigt taerraen, men lidt langsomt. Efter 4,5 timer holdt vi ind og fik gratis frokost i form af suppe, 2 rettter ris og vand. Ja og paa bussen havde vi faaet vand og en uspiselig kageting. Saadan er det naar man er VIP er.

Paa en bjergtop ved et udsigtspunkt holdt en bus. 50 meter fra den  eller mindre stod en mand 2 m fra vejen med ansigtet ud mod vejen. Hovedet var boejet ned mellem benene og roeven stak op i luften uden at vaere iklaedt benklaeder. Laarknoglen stod altsaa i en vinkel paa 30 grader opad. Meget speciel stillen og sted til dette forehavende. Men hvis han ellers kunne holde tryk paa hele vejen, kan det vaere at det ville lykkes, ellers ville hans bukser ikke vaere som de burde vaere. Hvad faar en mand til at goere denne handling saa offentlig, jo han skulle skynde sig og det goer jo ikke situationen mindre spaendende, men desvaerre fik jeg ikke afslutningen, da vi var forbi ham paa 2 sekunder.

Glemte lige at fortaelle at min sidemand selvfoelgelig blev en spaerreballon af en kvinde sommindede mig lidt om de hunde jeg havde set drive ned af Mekong udspilet som en fangers fangstblaerer. Hun klemte mig vaeldig med sin store krop, hvor hun havde fyldt alt for meget mad ind i. Bamsen gik straks i hi, maaske for at spare paa forbrandingen, saa hun kunne holde sin kampvaegt.

Der burde vaere et bur man skullekunne vaere i, hvis man kun vil have et saede, lidt ligesom med haandbagagen i lufthavnen.

Naa jeg har nok overdrevet lidt, men det fremmer forstaaelsen. Om mig vil hun nok taenke at han da vist var ved at laegge an paa mig, men nej ellers tak, jeg fremtog blot mit kamera fra min sidemonterede taske og for at kunne goere dette var jeg noedt til at flytte rundt paa hendes daeller.

Efter 9 timer var vi fremme kl. 1700. Jeg gik ind i byen hvor det var svaert at finde noget at bo i, men jeg fandt dog et hotel med koldt vand. Det kan godt gaa i denne by Ventianne (hovedstaden), da det er varmere her (8dollar).

Nu vil jeg ud og have noget og spise. Ville ellers have skrevet nogle flere historier, men det er et raaddent tastatur, som jeg sidder ved.

Vientienne 21-2-2008

Jeg slap hvis lidt for let om ved det i gaar, saa her er lidt mere om turen fra Luang Pra Bang. Hele turen frem til Vangt Vienne foregik i bjergrigt omraade med baade urskov og teakplantager. Vi koerte gennem mindst 30 landsbyer med bjergstammerne hmon og kmerhmong (ikke sikker paa stavemaaden). De foerste er dem der boer hoejest i bjergene og de andre bor i mellemhoejden. Begge stammer tror paa aander i naturen, hvorimod Laoterne der bor i lavlandet er budhister.

Stammelandsbyerne var fattige. En enkelt eller to af husene i byerne bestod af sten. En handfuld var traehuse men den overvejende del var soelle huse opfoert med bambusflet. De lever meget afsondret fra livet i dalene og driver svedjebrug. Det ses overalt i bjergenen hvor de har svedet et stykke skov af og saa dyrker det et par saesonner, hvorefter det gives tilbagetilbage til naturen til regnerering.

Efter de ca. 320 km til Vangt Vienne (den med friends paa barerne og de unge der sejler i traktordaek paa floden, og flyder ind til bredden hvor de faar glassene fyldt op – har ikke vaeret der, men har faaet at vide, at det er hen i den retning – der er i oevrigt saa lidt vand i floden, saa det paa nuvaerende tidspunkt kan vaerer svaert at komme frem) var det helt andre levevilkaar. Det var flotte huse, faktisk bedre end i mange tilsvarende thailandske omraader.

Jeg tager malariapiller, da jeg har nogen jeg ikke fik brugt til den aflyste tur til Rwanda, men det er vist at skyde spurve med kanoner. Jeg har kun set enkelte myg og de har vaeret venligsindede, saa naar jeg har spist den foerste pakke, saa gemmer jeg den anden til et evt. angreb, hvor man kan bruge Malarone pillerne til at helbrede malaria med.

Fikset lidt paa byen i gaar aftes, men gik tidlig i seng, da det havde vaeret en lang busdag. Ved aftenstide ligner byen Pattaya nede ved vandkanten blot med den forskel, at man med kommunistisk grundighed har renset den for boessebarer, lebbebare og ladybarer. Et hollands par jeg talte med (kan vaere jeg indimellem gentager mig selv, men saa spring det over), sagde at de havde set et Oplysning Til Borgerne skilt med 2 maend  med et kryds over og 2 damer med et kryds over og derefter en mand og en dame med et hjerte.

Jeg kom afsted ved ottetiden her til morgen og fandt hurtigt et sted hvor jeg kunne leje en model damecykel med kurv men uden twinsaddel (1US). Jeg koerte foerst ud til en faldefaerdig 2 m bred bro, som foerte over til en oe midt i Mekong floden. Oens storrelse skifter afhaengig af hvor meget vand der er i floden, men da vandet i oejeblikket er meget lavt, saa dyrker de groentsager paa mange kvadratkilometer flodbred rundt om oen.

De gloede lidt paa mig – ikke nogen venlige smil, naermest en venden ryggen til holdning. Maaske er det ikke hver dag der kommer turister derud, men alligevel en lidt negativ holdning.

Naar vi nu er ved det med menneskene, saa er det nogle flotte stolte folk, som jeg indtil nu synes, at det er svaerere at komme ind paa livet af end thailaenderne. Jeg har godt nok ogsaa kun vaeret de meget turistede stedet men alligevel. Haaber det aendrer sig naar jeg kommer lidt sydover.

Det var rart at komme vaek fra det kolde og skyede vejr i bjergene. Her er det T-shirt vejr hele dagen, dog svalt om morgenen og aftenen. Himlen var i dag saa blaa, som den nu kan blive paa disse kanter og solen bragede ned.

Jeg fik cruiset byen rundt og set paa byens tydelige franske kolonialistiske arkitektur. Ja de har saagar ogsaa en triumfbue og en forkortet Champs Ellysse.

Jeg savner den thailandske mad, da den laotiske ikke har vaeret noget saerligt indtil videre. Men saa til frokost koerte jeg ned til floden og til hoejre (vest), hvor der var nogle fine lokale spisesteder med udsigt ud over floden. Her fik jeg noget fiskesalat, som jeg synes rigtig godt om, nu faar jeg saa at se om maven er enig deri, idet det indeholdt ikke saa lidt chilli.

Appropos maven, sa har jeg faaet min foerste rigtige gang hurtigmave – heldigvis ikke af den type hvor man ikke selv bestemmer tid og sted, men af den slags hvor alle kunstneriske forsoeg paa at lave flotte snoninger er helt udelukket.

Kl. halv to koerte jeg i pit for som der synges: Only mad dogs and englishmen go out in the midtday sun.

Da jeg laa paa sengen paa mit 4. sals hotelvaerelse med flodkig, saa manglede jeg blot en Daiquary i glasset for at kunne foele mig hensat til en gammel Hampry Bogart film fra Cuba med loest pus og nedfaldende maling og tapet samt en stor loftspropel. Der er blot en forskel, i filmenen koerer propellen langsomt – wrum – wrum – wrum, men min har kun en hastighed og bevaeger sig som propellen paa en Messersmith.

Byen ligner fuldstaendig en thailands by blot med den forskel, at de her har erkendt at det er praktisk at holde fortovene fri, saa folk kan gaa paa dem i stedet for ude blandt bilerne.

I dag lykkedes det mig faktisk at se en gammel VW boble, 2 gamle Toyotaer og en Panda, men ellers er bilparken meget fin.

I morgen starter der en foodfestival i kulturhuset, men jeg ved ikke rigtig om jeg gider blive flere dage paa dette sted. Overvejer at tage bussen kl.0600 til Savannaketh, som ligger 9 timer sydpaa – altsaa hvis jeg faar plads paa ekspresbussen ellers er det omkring 16 timer.

Har nu i oevrigt faaet fjernet min simlaas, saa jeg kan anvende det thailandske nummer jeg koebte ved ankomst. Det er 0066-0890539815.

Vientienne til Savannaketh 22-2-2008

Ja saa var jeg lige ved at faa en tur i en varmluftsbalon. De havde lige pustet den op, men ville ikke tage turister med foer efter et par dages test. Lidt aergerligt.

Jeg skulle afsted fra den sydlige busstation, der ligger 10 km fra byen, kl. 0700 om morgenen, saa jeg var lidt betaenkelig ved TUKTUK priserne, da de om aftenen forlangte 70.000, hvorfor de om morgenen naar man har travlt, jo kunne finde paa at presse citronen yderligere. Saa jeg koebte en pakke incl. tuk (135.000 – 18US). Paa stationen kan billetten faas til 65.000 kip.

Mit badevaerelse er haevet 20 cm over sovevaerelsesgulvet med doeren begynder i sovevaerlset, saa abningen er kun 170 cm. Det lykkedes mig 1 eller 2 gange at komme ud derindefra uden at banke hovedet i. Jeg kom til at taenke paa ham tjeneren og isbjoernen i Same procedure as last year miss sofie.

Da jeg stod op kl. 0520 saa jeg godt en raekke munke fra templet overfor gik i samlet flok ned ad gaden. Da jeg kom ned paa gaden kl. 0550, saa sad der 6 personer/familier paa hver deres bastmaatte overfor munkene, der stod paa den anden side. Foran dem stod der stearinlys og mad. Ceremonien var lige forbi, saa munkene gik deres vej. Folkene pakkede deres ting sammen og gik over og koerte vaek i deres 4/hjulstraekkere.

Paa busstationen moedte jeg en journalist fra Schweitz. Hun var paa en 3 maaneders tur og kom nu fra nord Laos og skulle videre til syd, Cambodia og hjem fra Vietnam. Hun havde den samme opfattelse af Laoterne, at de var svaerere at komme ind paa livet af en thailaenderne. Vi fik os placeret forret i bussen, saa jeg kunne sidde med benene naesten ud af doeren, men eneste ulempe var, at jeg sad lige i solsiden.

Der fandtes ingen expresbusser eller vip buser, saa det blev en 2. klasses bus, med det er fint nok, bare man kommer i god tid.

Bussen koerte lidt foer tiden, men efter 500 m holdt den et hvil paa et kvarter og saa kom der ellers madsaelgere ombord. Derefter var vi henne og tanke diesel og saa kunne turen endelig begynde og det gik derudad med ca. 70 km/t.

Vejen var fin jaevn og vi havde en meget dyktig buschauffoer. Han talte i mobiltelefon med den ene haand og dyttede med den anden og styrede lidt med albuen. Naar han ikke talte i telefon, ja saa roeg der lidt majs og ris ned. En rigtig fin faetter, som virkelig kunne lide sit arbejde og udfoerte det med glaede og stor stolthed, hvilket ogsaa gjalt hans busmatroser.

Besaetningen paa skuden forsoegte at kapre passagerer. De standsede ud for folk og spurgte om de ikke skulle med.

Paa taget var det laesset tomme plastflasker og kasser i en hoejde paa 1,5 m, men efter 2 timers koersel stod en mutter og ventede med 8 store og meget tunge kasser. Ikke noget problem, kaptajnen roeg ud og dirrigerede med matroserne, som fjernde surringerne og hev noget gods ned ad taget og derefter fik det nye godt hejst op og det gamle ovenpaa, surring og saa var vi da bare afsted igen eften ca. 30 minutters stop.

Paa turen blev der hold en rispause samt 2 tissepauser. Lad mig noejes med at beskrive den ene tissepause. Ude ved en skov koerte vi op bag en anden bus, som hold ved siden. Alle passagererne stod og sad rundt om i skoven. Saa kom vi til og flere dryssede ind i skoven og chaufforerne fik en sluder. En gammel mutter gad ikke eller kunne ikke gaa ind i skoven, saa staaende ret op i sin sarong med let spredte med, ja saa fik hun ordnet det og jeg fik et par billeder.

Nu ikke mere toiletsnak.

Kl. 16 var vi fremme ved Savannaketh og jeg ville sige farvel, da jeg ville gaa ind til byen, men det var ogsaa hendes plan, saa 45 minutter senere ( 3 km ), hvor vi fandt nogle udemaerkede vaerelser (60.000 kip 6,5 US).

Er nu paa vej ud og se paa byen. Ved ikke hvad jeg goer i morgen. Vil godt ind i nordoest Thailand, men vil ogsaa gerne helt sydpaa i Laos. Haaber der kommer en loesning eller bliver jeg bare en dag mere, da jeg lige har set det er skudaar, saa jeg har en ekstra dag.

Savannakhet 23-2-2008

I gaar aftes var jeg til skoleparty, hvor eleverne havde boder ude i skolegaarden, hvor man kunne skyde baloner m.m., men der var ogsaa en professionel taskenspiller og jeg tabte som forventet. Oven i koebet det storste ciffer maessige beloeb i mit liv, hilket jo ikke er saa maerkeligt, da jeg sjaeldent spiller.

Hun havde en rund brik som hun vendte rundt hurtigt og saa satte et glas over, man skulle saa spille paa om det var plat eller krone. Jeg tror at en af deltagerne i spillet var en lokkedue, for hun var vaeldig interesseret i mit spil. Foerst vandt jeg som man skal, men saa endte jeg med at tage 30.000 kip (17 kr). Jeg var selvfoelgelig sikker paa at jeg havde set rigtigt, en hun kunne selvfoelgelig nogle tricks, som gjorde at hun ikke gik falit.

Var rundt i det meste af byen, som har mange forfaldne maleriske kolinihuse. Meget faa turister, men det bedste af det hele er, at byen ikke var indrettet efter turisterne, de var velkomen, men paa den almindelige befolknings praemisser. Altsaa ingen engelske menukort paa sisestederne ved vandet. Kun 1 bar drevet af en englaender, hvor de i oevrigt havde et fuldsize poool bord. Vil ned og proeve det i aften, for i gaar var jeg for traet.

Jeg kom godt nok tidlig i seng men et rigtigt C menneske er jeg endnu ikke blevet, da jeg var klar til at koere paa tur kl. 0700, hvor jeg lejede en cykel nede i receptionen (1 US). Journalisten var ogsaa allerede opp, men hun lignede en der skulle igang langsomt med kaffe (det havde jeg faaet ordnet) og morgenmad, saa jeg foreslog ikke, at vi kunne koere paa tur sammen, hviket var godt, da jeg saa nok var gaaet glip af spisningen i templet, men derom senere.

8/8 stratos cumulus var ikke lige det jeg havde forventet naar jeg skulle ud at fotografere kolonihuse badet i lav morgensol, men det var hvad der var. Senere klarede det op og blev godt varmt. Dog er det ikke saa varmt, saa jeg er noedt til at bruge min fan paa vaerelset.

Havde taget et bundt toej med ned og ville have dem til at vaske det, men det gjorde de ikke i. Han venviste til et sted ude i byen. Meget lidt turistet, alle andre steder ville de have bragt det til vaskning og saa tillagt 30 procent.

Naa toejet op i cykelkurven og paa jagt efter en vaskemutter, men det virkede til at vaere svaert at finde, saa jeg cyklede ud til den nye bro, som forbinder Laos med Thailand. Her fik jeg en sandvich lavet af en kone paa en cykel. Hun havde alle ingredienserne i cykelkurven, men hvad pokker kan andre overleve det, ka jeg vel ogsaa, det var jo tidligt paa dagen, saa koedet kunne vel ikke vaere saa slemt endnu. Saa sandwich og vand under broen og saa rundt i byen.

Tog ud i den anden ende, hvor jeg nok kom en time for sent, da kassefiskerne ikke laengere fangede noget. De staar paa nogle kasser ude i floden og spejder efter fisk, naar de ser noget bevaege sig i vandet kaster de deres net ud til stedet. Naa vil proeve om jeg kan naa det i morgen tidlig.

Og saa paa vej tilbage til guesthouset fandt jeg endelig et vaskeri, nej jeg fandt mindst 8 stk. som laa lige ved siden af hinanden. Paa samme maade som vandmelonsaelgerne bor 5 km derfra ude i den anden ende af byen. Ikke praktisk. Hvad hvis vaskekonen vil spise vandmelon eller melonsaelgeren vil have rent toej. Jeg kan forstaa systemet hvis det fx. er kunstforretninger eller lignende, hvor udbuddene kan vaere forskellige. Men der er jo nok en grund – forhaabentlig.

Paa bredden af floden sad en mand og vaskede en andens haan pga. betaendelse i haanden, mente de nok. Ja det skummede kraftigt, saa den var god nok. Men som laegmand kunne jeg se at hans fingre var raadne, tror det var koldbrand eller lignende. Et var sikkert, haanden burde saaettes af mindst midtpaa. Han var lidt beklemt med sin tilstand, saa jeg kunne ikke faa et ordentlig close up. Men fra 2 m saa det stadig rigtig grimt ud.

Jeg fik stillet cyklen derhjemme og tog min bog med, da jeg ville ned og laese ved floden. Her fik jeg en gang papaya salat, som der godt nok var vitaminer i, men jeg overlevede. Gik derpaa op til det store tempelkompleks, hvor jeg ville finde et skyggefundt sted og laese lidt.

Her traf jeg en jura og ingenioer studerende samt nogle munke. Studenterne arbejde som tempelboys for til gengaeld at faa mad og logi. Til hverdag studerede de paa universitetet. Vi fik en lang snak, som endte med at jeg blev inviteret til frokost i templet. Sev om jeg ikke var sulten sagde jeg selvfoelgelig ja. Og det var klogt.

Munkene var faerdige med at spise, saa derefter blev der daekket op til tempelpersonalet vel  omkring en 10 stykker og saa serverede tempelkogekonen ellers forrygende mad. Vi fik omkring 20 forskellige retter og det smagte pragtfuldt. Saa nu har jeg aendret min opfattelse noget af Laos mad, men det kan selvfoelge ogsaa skylde, at vi er saa taet paa Thailand, saa det er en slags blandingsmad. Men simpelt hen fantastisk. Ja, jeg fik selvfoelgelig tage en ordentlig masse billeder, men dem maa I vente med til senere.

Totalt foraedt komjeg hjem og fik et bad, hvorefter jeg saa en meget spaendende CNN udsendelse om fotografi. Jeg er nu paa vej ned og faa noget fodmassage.

Denne by er rigtig interessant, med sine gamle huse og en flot alle med gamle traer. Godt jeg ikke bare sappede videre. Menneskene er ogsaa meget mere imoedekomende end dem jeg tidligere har moedt her i Laos. Saa naar jeg engang kommer tilbage, saa bliver det kun ud til de smaa byer. Jeg har nok besluttet mig for at jeg i morgen tager til nordoest Thailand og saa rejser ned i oest og derefter vestover, men hvem ved, vi faar se.

Savannakhet til Mukdahan 24-2-2008

Baren med poolbordet var desvaerre lukket, saa det maa blive naeste gang. Hjemme i guesthouset (Souannavong 60.000 kip) var journalisten ved at intervieve en fransk familie om budhisme, forsoegte at foelge lidt med, men mit fransk er alt for daarligt. Naeste morgen moedte jeg manden, som fortalte at de hver aar tager til Savannaketh, da de finder stedet dejlig roligt og paent.

Han er nok en af de faa faste gaester paa stedet, men overalt er de ved at bygge, ligesom de er ved at ligge de aabne groefter i roer, saa om nogle aar er det nok et stort sted.

Saa var jeg nede ved kassefiskerne ved solopgang, men desvaerre saa jeg ingen fange noget. De var allerede ved at pakke sammen, saa det maa vaere noget fiskeri der foregaar om natten. Oppe paa vejen solgte konerne fiskene og der var nogle paent svaere krabater imellem.

Naa men pyt morgenen var fin med hoej blaa himmel og en klar frisk luft, saa jeg var en tur rundt og tage nogle billeder af alle de faldefaerdige kolonihuse. ret flot.

Kl. 0745 havde jeg faaet noget nudelsuppe og var klar til at komme videre, saa jeg gik ud mod broen til thailand, idet det ikke rigtigt saa ud til at den faergeforbindelse der var fra byen over til den anden side fungerede. Men senere paa den anden side, der var der meget gang i baadene, saa det kan godt vaere at man kan tage den vej ogsaa.

Paa vejen saa jeg en damefrisoer, som med pandelampe og flere instrumenter var ved at grave en guts oerer rene. det var lige hvad jeg havde brug for den anden dag, hvor mit venstre oere var naesten helt stoppet til. Jeg forsoegte med at saette et kraemmerhus af papir med ild i ind i oeret, kom derefter shampoo derind og tilsidst fik den en gang haandcreme. Det sammen med en halv pakke vatpinde fik hul igennem. Meget ubehageligt at hoere ting i mono.

Da jeg kom ud til departure, saa fik jeg de stempler der skulle til hvilket han ville have 40 bath for sagde han kunne faa 20, da jeg ikke havde flere. Det var han saa tilfreds med.

Kunne godt se, at der ikke var andre der taenkte paa at gaa over broen, som er forsynet med et fint fortorv i begge sider. Jeg lod som ingenting og mosede derudad. Det lykkedes mig ogsaa at snige mig forbi den sidste kontrolpost ved broen, men da jeg var komme 10 m ud, saa blev jeg raabt an. Jeg maatte paent tilbage og tage en aandsvag bus (14.000 kip), men det var nu nok ok, da den paa den anden side koerte helt frem til busstationen gennem 5 km industrikvarter. Fra busstationen var der ca. 4 km ned til floden. Her fandt jeg et monster flot hotel. Naesten nyt. Det ser ud til at jeg er den eneste der boer paa 1. etage (400bath).

Har derefter vaeret byen rundt. Her er mange turister, men en helt anden slags end de andre steder. Her er det lokale tempelshoppere og saa madshoppere. Der findes utallige boder med mad, krydderier, blomster m.m. Meget interessant. Jeg koebte et kvart kilo safran (90bath).

Nu vil jeg hjem og finde ud af hvor turen gaar hen i morgen.

Mukdahan – Udon Ratchathani 25-2-2008

Sjovt at vaere i en turistby, hvor turisterne er lokale. Det der blev solgt som souveniers var krydderier, roedder og planter. Ingen kvaekkende skruptusser eller saronger.

Naa men da det blev solnedgangstid, saa gik jeg ned til flodfronten, hvor alle boderne var ved at pakke ned. Efter lidt solnedgangsstemning med Laos badet i solnedgangsmedlys, saa slendrede jeg derudad (det er vigtigt ikke at gaa for hurtigt, da folk saa bare tror at du er paa vej til noget bestemt – men det er jeg ogsaa, jeg ved bare ikke hvad) med en plan om at skulle have noget at spise.

For enden af promenaden, var der en tyk lidt beruset mand der raabte om jeg ikke skulle have noget at spise. Det skal man jo ikke sige 2 gange til Jepsen, saa jeg var der hurtigere end en flue paa en lort. De var 10-15 personer samlet om et bord, hvorpaa der var 3 friske stegte fisk, nudler, groentsager og en sur fiskechilli samt selvfoelgelig whisky. Man spiste ved at tage et salatblad og saa komme lidt af hver deri og pakke det sammen og saa dernedad efterfulgt af noget whisky.

Ham der havde inviteret var politibetjent af en hoejere grad muligvis chef. Han var i civil og med en stor tallisman haengende omkring halsen. Ved siden af ham stod en betjent i fuld ornat. Han var ogsaa igang med at haelde mad og whisky indenbords. Tilstede var ogsaa en politibetjent fra Vietnam.

Jeg talte bedre groendlandsk end nogen af de tilstedevaerende kunne tale engelsk, saa samtalen foregik ved fagter samt mit svaert begraensede Thai. Efter et stykke tid, saa syntes politichefen, at vi skulle have noget musik, saa han gik hen og hentede sin bil og bakkede den ind, aabnede doerene og satte musik paa. Han var paa dette tidspunkt godt stegt, men det var ikke noget problem for kollegaen, hvorfor jeg tror, at han var chef.

Herlig mad. De der stegte ferskvandsfisk smager bare eventyrlig. OMG hvor er det rart at vaere tilbage i et land med ordentlig foede.

Naa, men det var ikke muligt at komme videre foer efter 5 whiskys tid eller ca. 1 time. Hyggelige og gaestfri mennesker. Haaber vi goer det samme i Danmark, naar vi ser en udlaending, som kommer forbi vores grillparty.

Den eneste turist jeg moedt var en hvidhaaret gut, som sad paa et spisested. Jeg gik hen og satte mig ved ham. Han var froe fra Quebeck (fransk Canadier) og var paa tur i et halvt aar. Hyggelig gut.

Senere moedte jeg en flot unge gutter paa en karaokebar, hvor jeg havde sat mig ned og bestilt en oel, hvilket udloeste en kande oel paa 1 liter (85bath), saa jeg delte venligt ud. Herlige fyre, som da ogsaa fik mig overtalt til at give min version af My Way. En af dem kom og tog den anden mikrofon og saa sang vi duet. Da jeg hoerte hvordan han sang, ja saa satte jeg sku gas paa og gav den hele armen. Selv hr. Sinatra ville have faaet taarer i oejnene.

Paa vejen hjem faldt jeg ind hos 3 gutter og en mutter der var ved at lukke en nudelbiks. Vi fil en oel og snakken gik lystigt. Det skal dog her indfoejes at deres engelsk var daarligere end mit Svaheili (De eneste ord jeg kender er dem fra Miriam Makebas klik sang). Vi hyggede os en lille time og saa var det hjem og til koejs.

Naeste morgen var jeg nede ved floden og tage billeder af den opgaaende sol over Laos.

Jeg var paa busstationen kl. 0730 og var ovre hos en mamma og faa morgenmad. Jeg bestilte kaffe og nudelsuppe. Hertil tog jeg en bananbladssurprise (de der bananblade med et eller andet i). Hun spurgte om jeg vidste hvad det var, jeg sagde at jeg gik ud fra at det var ris og et eller andet for det er kun i Laos, at jeg har vaeret ude for raat koed. Hun var saa venlig at aabne den og vise mig indholdet. Det var en Isan specialitet, som lignede en blanding mellem hachis og finker. Men, hvis hun nu var kommet til Danmark, ja saa ville vi have haeldt roedgroed m.m. i hende, saa selvfolgelig skulle jeg smage hendes specialitet (Alt hvad du ikke doer af – goer dig staerkere). Det smagte fint, men jeg tror nu at der var lidt kallun deri. Samlet regning 47Bath.

Paa stationen sagde de, at turen ville tage 3 timer og ganske rigtigt, vi ankom praeci kl. 11. Kl. 13 var jeg kommet ind til byen og havde fundet et hotel. Forst var jeg inde paa et til 170 bath, men det lignede for meget noget jeg havde set ved Panamakanalen paa et ydmygt sted for soefolk paa langfart. Da jeg lige kom fra et rigtig flot hotel, ja saa var springet for stort. Gik derfor hen paa et fint sted og fik deres billigste rum (400bath), hvilket normalt er ret godt. Og det var det ogsaa i dette tilfaelde, men alligevel ikke ligesaa fornemt som det sidste.

Som en god turist, ja saa var det bare med at komme ud og faa gang i opleveren selv om det er lige midt paa dagen og jeg skal ellers mene at det er blevet rigtig dejligt varmt.

Jeg har endnu ikke set nogen turister i byen for hvad faen skulle du ogsaa her. Mit oere var igen begyndt at gaa ned paa halv kraft, saa jeg gik ind i en barbersalon og bad om en oererensning. En gammel gut tog sine colabundebriller paa og taendte en arkitektlampe, hvorefter han fandt en kasse med diverse spidse torturinstrumenter som han stak ind i oeret. Behageligt var det ikke, men rasende effektivt. Efter en indsats paa 15 minutter, saa var min hoerelse som et spaedbarns. Fantastisk. Saa sluttede han lige af med en gang skulder og hovedmassage. Tror sku de danske barberer skulle tage paa nogle studieture. Hele svineriet kostede 40 bath.

Der er ingen skilte paa engelsk i denne by, men det lykkedes mig dog at finde frem til det offentlige bibliotek, hvor jeg staaende under pres fra nogle ventende studenter har hamret disse linier ned.

For oevrigt saa fik jeg ringet til Nana i gaar. Hun har det fint og boer sammen med sin danske kaereste i Pitsanuluk.

Glemte helt at fortaelle, at den nye by hedder Udon Ratchathani.

Udon Ratchathani – Nakond Ratsima 26-2-2008

Der var meget faa turister i byen. Jeg saa ikke mere end 5. Midt i byen er der en flot park med et stort gyldent lys i en baad. Hele parken er illumineret, saa det er det meget af livet foregaar om aftenen.

Na men mine ben var smadret og jeg havde endnu ikke set en massageforretning. Saa var det jeg havde laest om Pathumrat Hotel, hvor de skulle havde noget de kalder The Beach, hvor man kunne faa steambad, sauna og massage, saa der tog jeg ud.

MEN det var et koedmarked af en speciel Thailands slags, som ikke er saerlig behagelig. Jeg kunne nu have valgt at flygte, men for at kunne fortaelle historier, ja saa er man noedt til at opleve noget og lave lidt reserch. Saa ind med mig og ned i sofaen og kort tid efter kom den habitklaedte inspektoer.

Lad mig lige beskrive etablisementet foerst. Det er et anneks til hotellet liggende omme bagved, hvis nogen skulle faa lyst. Det bestaar af et stort oplyst glasbur, som vel med lidt god vilje kan sammenlignes lidt med en beach pga. det kraftige lys. Inde i buret sad saa en flot damer i alle mulige slags. Ude i rummet var der laedermoebler, saa man i ro og mag kunne sidde og kigge ind til hunloeverne i buret. Nogle af de mest tamme eksemplarer var sluppet loes og bevaegede sig frit rundt i lokalet.

Inspektoereren forklarede mig saa lidt om kvaliteter og priser. Det gik fra 1600 til 2000 bath for en foersteklasses praemiehun. Men saa var alt ogsaa inclusive. Prisen daekkede 1 1\2 time. Jeg er sikker paa at man inden man traf den endelige beslutning, ja saa kunne man nok have faaet lov til at maerke hvordan deres kryds var og maaske ogsaa se taenderne efter.

Det var kl. 1800 jeg var der og det foeltes akkurat ligesom at vaere kvaeghandler vil jeg tro. Jeg spurgte til det der massage jeg havde hoert om. Det var ude bagved og kostede 1000.

Men jeg havde ligesom mistet tilliden til etablisementet og takkede paent af og sagde tak for kigget.

Jeg gik derpaa hen i et af disse store centre hvor der er indkoeb forneden, biografer midti, automathaller, men ingen massage. Men det jeg kom for var mad og det fandtes oeverst oppe. Jeg er vild med deres madkoncept med 20 forskellige forretninger man kan vaelge fra. For at handle skulle man hen til en kasse, hvor man satte nogle penge ind paa et kort, som jeg saa bruge ved koeb af mad og overskuddet fik jeg tilbage, naar kortet blev afleveret.

Jeg fik YAM KLUA, som er en vermicellisalat med chilli, groentsager og blaeksprutter. til desert var det hen til den soede bod, hvor de havde graesgele, som blev servereet med kokusmaelk og knust is. Man kunne ogsaa vaelge nogle andre ting, saa jeg tog 2 der var paene i farven. Smagte godt, tror det var nogen frugter af en slags.

Efter at have vaeret inde i parken og kigge paa aerobic og scateboard gik jeg til koejs.

Da jeg i dag kom ud paa busstationen kl. 0700 saa blev jeg modtaget ved tuken af busstewardesserne og baaret over i den bus jeg skulle med. Jeg har efterhaanden ikke paraderne opp laengere, da der ikke er noget fup i det. De vil bare gerne hjaelpe folk ombord. Det er ogsaa ligesom de driver en helt privat busforretning, hvor de vil kapre saa mange kunder som muligt. Jeg ved det ikke, men inden jeg saa mig om, saa var min rygsaek inde i bilen og jeg havde faaet koebt billet (250bath) og klar til morgenmad, da bussen gik kl. 0830.

Paa billetten stod der godt nok 110, men blot for en sikkerhedsskyld, saa checkede jeg det i informationen og de sagde, at en billet kostede 380B. Det med de 110 fik jeg aldrig nogen forklaring paa.

Efter at have spist min rissuppe, saa kom jeg i tanke om at nu maa jeg altsaa ogsaa snart faa laert at sige Ingen ristede hvidlog tak. Det er lidt skrapt om morgenen.

Talte med en englaender, som bor i Bangkok paa et 1 aars visa, men alligevel skal han ud af landet hver 3. maaned. Hvis man vil unggaa det, saa skal man vise en Thai bankbog med et indestaaende paa 800.000 bath naar man soeger visa.

Han gav mit et tip til dels noget tempelvaert og saa til et hotel.

Halvvejs fremme ved maalet var der viste det sig senere en times pause. Men det vrimlede ind i bussen med saelgere af flaekkede stegte kyllinger paa et bambusspyd mm. for mit vedkommende blev det til en frisk groen papaya drysset med en balnding af sukker, salt og chilli, nogle runde boller af soede kartofler vist indeholdende lidt kokosnoed og mango, 2 soede dampede kinesiske boller og saa 3 aeg, som jeg fik paa en pind. Var lidt nervoes ved aeggene, da jeg tidligere har faaet nogen med kyllinge fostre indeni, men ikke i dettte tilfaelse. Jeg ved ikke hvordan de har lavet det, men det indre var ligesom pisket rundt, saa det var luftigt og uden en selvstaendig blomme. At det saa var groent oveni forstod jeg ikke, men det smagte ok, med lidt tilvaenning maaske endda godt.

Naa men ombord paa bussen steg en paen 19 aarig pige med mandelformede daadyroejne. Hun satte sig paa saedet overfor hvor jeg sad.

Efter ca. 1 minut kom hun over og spurgte om hun ikke maatte sidde hos mig, hvilket jeg ikke havde noget imod.

Nu har jeg jo en rimelig selvtillid, laekkert haar og det hele, men jeg var godt klar over det ikke var min sharme som havde ramt pigen.

Nej, hun ville laere engelsk. En rigtig frisk pige, lidt genert, men alligevel modig nok til at komme og spoerge om hun maatte saette sig. Flot gaaet. Naa men hun sagde, at hun var 29 aar og jeg sagde, at hun saa meget ung ud af sin alder. Hun syntes ogsaa jeg saa ung ud af min alder. Da vi saa fik papir og blyant frem viste det sig at hun havde sagt forkert. Hun var 19.

Naa men hun havde vaeret paa besoeg hos mor og var paa vej til sin skole hvor hun i 6 aar skulle studere noget som hun ikke kunne forklare. Hun var halvvejs. Naar hun var faerdig, saa ville hun gerne arbejde paa et hotel. Hendes far betalte 1000 bath om maaneden i skolepenge.

Naa men jeg kan i hvertfald prale af, at jeg har reddet en thaier fra at gaa rundt og sige polit, whit. Hun fik laert sch lyden og jeg fik laert lidt mere thail.

Hun saa billedet af TJ og Shonna paa min telefon og var ret interesseret til TJ, saa han skal bare sige til.

Huggelig sluder, som gjorde turen knap saa lang. Kl. 17 var jeg fremme i Nakond Ratsima, som i daglig tale kaldes Korat. Jeg fandt en MC driver som snakkede som et vandfald. Bad ham om at koere mig til Hotel Thai, som laa taet ved busstationen (30B). Tre gange paa turen ifoert styrthjaelm var jeg noedt til at raabe aha eller yes af ren hoeflighed, men saa snakkede han ellers ogsaa bare derudad. Det var svaert at hoere pga. vindstoejen. Vel fremme fik jeg et fint vaerelse (250) med fan.

Korat 27-2-2008

I Laos kom jeg paa sporet af en lille amatoer antropologisk observation, som jeg oenskede at underbygge med nogle mere koncentrerede observationer, saa paa vejen ud mod broen kiggede jeg folk dybt mellem oejnene og ja, hovedparten havde to markerede lodrette bekymringsfurer (Det er dem som jeg har mejslet ind i fjaeset og som jeg paa ferier faar til at flade ud, men naar man er hjemme igen, ja saa kommer de igen tilbage i en kronisk form).

Da jeg saa var i Thailand saa gjorde jeg det samme. Her ser man meget faa mennesker med de 2 bekymringsfurer, ja faktisk, saa ser det ud til, at de slet ikke har anlaeg for dem. Denne undersoegelse er renset for usikkerheder som sol i oejnene og lignende, saa den skulle vaere god nok, thaierne er mere ubekymrede en laoterne.

Naa men Korat er Thailands 2. stoerste by (den 3. stoerste er Chiang Mai). Det er en lille storby hvis centrum er omkranset af kanaler lidt som i Chiang Mai. Den vestligste ende er centrum og her staar der en meget beroemt stathue af en meget respekteret kvindelig frihedskaemper, saa for mange aar siden gav laoterne roevfuld.

Rundt om hende er der den stoerste royale udstilling -We love our King – som jeg endnu har set og det siger ikke saa lidt. De er gaaet totalt i selvsving. Paa omkring 100 store forgyldte soejler er der billeder fra den Bhumibols og Sirikits liv. Om dagen saa tager skoleboernene paa udflugt til monumentet selvfoelgelig ifoert gule T-shirt, da gul er kongefarven. Her laver de saa opgaver om kongens liv.

Men ellers er torvet meget fint med springvand og traer. Da jeg var dernede i gaar aftes, var det hele selvfoelgelig illumineret og rigtig hyggeligt. Fra traerne loed der en larm, som overgik trafikkens. Det var fugle i millionvis, som sad og kvidrede. Jeg satte mig paa en baenk og hvilede benene og saa skete det, jeg fik en fuglelort paa skulderen, saa jeg flyttede hen til et sted uden traer.

Men er der ikke noget om at det bringer held. Saa nu kan jeg med tre armbaand og en fuglelort naesten ikke faa mere held – jo – i Thailand kan mand. Jeg kunne for eks. begynde at gaa med en amulet, hvilket er meget populaert hos maendene. Det er en stor medaljon med et vindue bag hvilket der sidder en buddha, et tempel eller lignende. Hele arrangementet vejer og fylder som et lommeur. Flere har 3 om halsen. Saa en der havde 7 stk. i full size og en anden med 9 noget mindre. Men synes man ikke at man har held nok, saa kan man koebe en fugl og slippe den fri, slippe nogle skildpadder fri, fodre fiskene, bestille et orkesterensemble (1000 bath), som saa kommer og spiller for heltinden og man kan…. Ja maaderne er utallige. En af de lidt hyggelige er, at naar man siger farvel til en ven eller et familiemedlem, som skal paa rejse, saa binder man et hvidt stykke gaze om personens arm. I templerne er der ingen graenser for de muligheder man har for at udvide sit held, og thaierne goer brug af det i stor maalestok.

Ellers saa er der en overdaadighed af karaokebarer og lokale natklubber. Alt her er lokalt. Det eneste jeg har set henvendt til turister var et skilt om motorbike for rent. Ellers er menukort og teksten paa toiletterne paa thai, lidt noget boevl, naar der ikke er et pictogram – maa se at faa laert ordet for mand.

I morgen toeffede jeg lidt rundt paa vaerelset og hyggede med kaffe, toejvask, toemning og reorganisering af taskerne.

Kl. 0900 gik jeg ned og fik morgenmad hos en lokal mutter ved busstationen og det var bare guf. For at holde gadelarmen ude, saa havde hun fyret op for et stort stereoanlaeg, som spillede thaipop for fulde sejl. Fik 2 retter mad paa ris (45B). Den ene ret laa til den bagerste del af tungen og den anden til den midterste del. Det var staerkt, men ikke saa det sved paa tungen. Fantastisk krydret. Efter saadan et royalt maaltid er man lidt ked af at der nu gaar flere timer inden man igen med rette kan bilde sig ind, at man er sulten.

Kom derefter ned til en gade, som var afspaerret, men som foedgaenger kunne man paa eget ansvar godt komme ind. Her var brandvaesenet igang med at vaske gaden sammen med 50/100 personer. Det saa ud til for manges vedkommende at vaere beboere og shopejere fra gaden. Forrest var der en brandbil som fugtede gaden, som kom teamet der dryssede vaskepulver paa. Saa kom koste teamet og tilsidst brandbilen der sammen med et skrubbeteam boerstede gaden helt ren. Fint initiativ.

Men hvad hjaelper det, naar den skide arkitekt, der har designet byens koaker har taget storre hensyn til rotternes indaandingsluft end til menneskenes. For hver ca. 10 m er der en kaempe rist ned til koaken, hvorigennem der kommer en rigtig klam lugt. Risten er ikke beregnet til vandafledning, da den ligger paa en forhoejning. Ret skoer ide.

Naa men jeg cruisede rundt som en rigtig turist og saa var jeg endelig kommet til det tispunkt hvor jeg godt igen kunne bilde maven ind, at den var sulten, saa det blev til en gang stegt malle og noget seafood salat. Jeg havde sagt til hende at jeg ikke ville have raadne krabber i salaten, men fadren syntes aabenbart, at jeg da saa i det mindste skulle have noget af saften fra de dejlige syltede krabber. Efter ID indsatsen omkring Tzunamien, ja saa har jeg et meget anstrengt forhold til den smag og luft, saa jeg var noedt til at noejes med toppen af salaten (105B med oel).

Da det blev for varmt selv om det fattisk er delvist overskyet, saa driblede jeg ind i et mega indkoebscenter. Deres afdeling for mobiltelefoner er imponerende. Svarer til udbuddet i en 20/30 danske butikker.

Fik lidt medlidenhed med alle de ekspedienter saa hele dagen staar og glaner ved hver deres skostativ. Kom til at taenke paa burkvinderne fra i gaar, de kan da i det mindsted sidde ned eller ligge ned, naar de er paa arbejde

Kom forbi en meget anderledes klaedt kvinde foran en folkevognsbus. Da jeg var kommet 50 m forbi vedte jeg om, da det saa lidt for spaendende ud. Kvinden var ifoert det mest spraglede selvinstruerede blikfangende hippiagtige toej og hendes gamle volkevognsbus havde ogsaa faaet en hippiehaand. Inde i bussen havde hun indrettet et meget hygeligt koekken, hvor hun lavede papayasalat. Hun var ved at ekspedere, saa jeg tog en raekke billeder, da hun var faerdig undskyldte jeg, at jeg lige havde spist, saa jeg kunne ikke stoette hendes lille meget anderledes og hyggelige restaurant. Hun floej ud af bilen og sagde, at det skulle jeg ikke vaere ked af, men jeg skulle da lige have nogen frugter fra hendes fars have. Det var en blanning mellem aerter og boenner og var lidt bitre i smage. Kunne godt spises, saa jeg fik en haandfuld og tog endnu nogle billeder og hun fortalte at hun helt selv drev denne business, som hun synligt var stolt af. Godt med lidt anderledes.

Det farligste her er ikke malaria, kolera, dengue feber, japansk infanteritis og hvad de nu hedder alt sammen, nej det er trafikken. Det er ikke som i Laos, hvor man tog sig god til til transporten. Her koerer de staerkt og det uagtet at man naesten ikke dagligt kan undgaa at se et faerdselsuheld. Hvis man saa tror, at det er sikrere at anvende fodgaengerovergangene, saa begaar man en fejl, da man saa tror at man paa en eller anden maade er lidt fredet – det er man ikke.

Indtil videre har jeg besluttet mig for at tage til Pak Chong i morgen (110 km herfra) og saa tage ned og se Khao Yai nationalpark og kigge paa lidt tigere og vilde elefanter (man skal vist vaerer meget heldig, men husk nu fuglelort og armbaand, saa det gaar nok).

Nakond Ratsima til Khao Yai 1-3-2008

Thai Hotel var value for money (250B), da det er det reneste hotel jeg har set i Thailand. Gangene skinnede og der var rengoering og udskift af haandklaeder dagligt. Men nu var det nok med storbyer. Havde faaet at vide at bussen gik kl. 0950, saa jeg var der selvfoelgelig kl. 0800, hvor et andet busselskab raabte mig an. De havde en der gik kl. 0840, saa den tog jeg (78B) til Pak Chong, men foerst over til mutter med den gode mad og den hoeje musik og faa noget morgenmad. Den ene af retterne var en gentagelse, da den bare var ok, den anden ret var kyllingelever og kraaser. Dertil ris og vand (25b – dvs. 75b om dagen  dvs. jeg kan overleve der i et aar for 4000 kr – ret billigt).

Desvaerre var det en vipbus. Saa der blev disket op med thailandsk underholdning i tv for fulde droen. Min kollega – busstewardessen – serverede cola med is. Men jeg saa en sjov ting i showet. En amnd lagde 2 runde kiks paa panden med hovedet boejet bagover. Derefter fik han den foerste kiks til at vandre ned over kinden og ind i munden ved hjaelp af maerkelige ansigter. Og derefter selvfoelgelig den anden. Maaske en ide til julefrokosten, men det er snyd at smugtraene.

Pak Chong er ikke en turistvenlig by mht. skilte. Men jeg spurgte en gut, der henviste til en dame der havde en kopieringsforretning. Hun kunne bringe mig ud til et sted, hvor de lavede ture til nationalparken Khao Yai (150b), sagde jeg ville gaa de 12 km, men hun mente jeg var skoer, saa jeg valgte at lytte.

Ankom til Khao Yai Garden Lodge, +66818278391 el +6644365178, hvor jeg fik deres billigste vaerelse (350B Det billigste paa et dyrt sted er ofte bedre en det dyreste paa et daarligt sted). Der er godt nok bad paa gangen, men ellers er det fint med flere slags flasker med saebe osv. Der er en rigtig flot have og svoemmebad med vandfald. Godt sted.

Jeg gik straks ned og bestilt 1 1/2 dags tur til junglen (1200b). Vidste ikke hvad det gik ud paa, men regnede med at de havde fundet det bedste frem. Udover turprisen skal man betale 400b for at komme ind i nationalparken. Prisen er netop stedet fra 200b.

Kl. 1530 koerte vi ud og saa paa en stoerre grotte under et tempel. Der var baade flagermus og edderkopper samt diverse bedesteder nede i grotten. Saa koerte vi til en grotte, der laa 150 m oppe ad bjergsiden, men vi gik ikke derop. Vi ventede paa at flagermusene skulle begynde at flyve. Da de foerst dukkede frem, saa vi hvilken vej de tog, hvorefter vi gik hen og stod under deres flyverute. De floej meget lavt, ca. 3 m over vore hoveder. Aarsagen er, at oppe paa himlen laa rovfuglene paa lur. Det fortsatte i ca. en halv time med millionvis af flagermus. Ret flot. Hjemme kl. 1830.

I dag tog vi afsted kl. 0800 2 biler med hver 6 mand og koerte op til nationalparken. Det var nogle rigtig dygtige og motiverede guider. De gik virkelig op i sagerne. Hvis jeg selv havded begivet mig derind, saa havde jeg ikke set ret meget, men det de gutter kunne faa oeje paa var ikke smaating.

Foerst var det en elefant inde i et krat. Vi gik ind ad en sti og stod helt stille. Langsomt kom den naermere, men der var heldigvis stadig tykke stammer mellem den og os. Da den var 15 m fra os, var der ikke flere traerer. Saa var der en der fyrede en blitz af og jeg var overbevist om at nu kom Chang efter os. Men der skete heldigvis ikke noget. Vi begyndte at traekke os tilbage og Chang gik videre over stien.

Vi saa naesehornsfugle, gibbonaber, makiaber, hjorte, varaner, m.m. men desvaerre ingen tigere. De mener at de har omkring 3 stk. i nationalparken. Det farligste dyr er ikke tigre eller elefanter, men derimod taeger/flaater, saa derfor var vi ifoert lange laerredssokker.

Var derefter en rundt paa gaatur i ca. 3 timer. Kom bla. til et trae, der bestod af mange sammenvoksede traer, som snoede sig ind i hinanden. En gut begyndte at klatre op i det, men jeg syntes ikke rigtig det var noget. Da han var kommet 15 m op, saa raabte guiden, at hvis han klemte sig gennem spraekken til venstre, saa kunne han klatre ned indvendigt i traet – ja saa var jeg taendt. Ret skaegt saadan at klatre inde i saa stort et trae.

Vi var lidt traette efter vandringsturen, sa derefter var der frokost og badning nedenfor et vandfald. Rigtig fedt, god rygmassage man skal bare haabe paa, at der ikke kommer en traestub susende ned med vandet.

Var hjemme kl. 1915.

I morgen rykker jeg kl. 0700, saa kan jeg maaske vaere i Bangkok omkring middag og saa haabe paa en bus til Ranong, saa jeg dagen efter kan tage faergen ud til Ko Chang kl. 0800.

Talte lige med en pige, som var kommet nede sydfra. Hun var helt forbavset over det lave prisniveau heroppe, saa nu er det nok slut med middage til 4 kr.

Khao Yai til Rannong2-3-2008

Beklager, men der har vaeret nogle problemer med at komme ind paa travellog.dk. De har nok haft rod med serverne.

Naa men i gaar var en haard dag. En af dem hvor man er glad for at der ikke er nogen der brokker sig.

Tog afsted fra safarilodgen kl. 0700. Videre med bus kl. 0800 (144B) til Bangkok. Det var en rigtig luksusting med sandwich, cola og varme taepper, da airconditioneringsanlaegget bare var i orden og saa desvaerre fjernsyn.

Fra den store nordlige busstation tog jeg en minivan (35B / taxa 150/200B) til den sydlige busstation. Det var foerste gang jeg var der og jeg kan ikke lade vaere med at blive imponeret over deres busstationer. Denne her lignede mere en lufthavn end en busstation. Der var shoppingcenter og massere af spisestder. Blev venligt gelejdet hen til den luge, der solgte billetter til Rannong (350B). Der var 2 timer til afgang, saa jeg kigede lidt rundt og endte med at spise en raa omgang sushi og nogle steamboller, da jeg nu forventer at skulle ned til mere fundamental foede (ris, gris, karry, kylling og lidt groentsager i forskellige blandinger med diverse eksotiske navne, men ofte naesten same same but different).

Fjolset havde ved koeb af billetten ikke foretaget nogen som helst astronomiske overvejelser, hvilket han kom til at fortryde. Naar man nu ved at turen gaar sydpaa og den vil blive foretaget om eftermiddagen, ja saa kraever det ikke rocketscience at regne ud, at man skal bestille plads i venstre side af bussen.

Dette var ikke en luksusbus. Saederne lignede gamle biografstole, der var skruet fast i gulvet. Der var varmt rigtig varmt. Airconditioneringen kunne slet ikke foelge med (nej giv mig en 3. klasses bus, hvor man kan banke vinduerne helt op og haenge ud). Bussen blev fyldt helt op – alle staapladser var optaget. Jeg sad bag mit gardin med fuld sol paa og kunne maerke, at mit blod saa smaat var paa vej til at koagulere og fryse min krop, som et spejlaeg.

I saadanne situationer er det altid rart at focusere paa dem der har det vaerre end en selv. Ville jeg maaske bytte med gutten, der nu havde staaet 4 timer i midtergangen – nej vel – livet var igen herligt, men varmt. Always look at the brigth sides of life tra la, tra la la la la la.

Var fremme i Rannong kl. 2330 efter 16,5 timers bustur og en straekning paa ca. 900 km.

Tog det foerste guesthouse jeg moedte. Laa lige ved siden af busstationen (250B). Ikke noget  at skrive om, jo maaske faellesbadet, hvor min favoritbruser stod. En kaempe toende med vand. Bare fedt at staa og haelde spandevis af koelig vand ned over sit opkogte legeme – naa nej det glemte jeg – busens aircondition tog revence da solen var gaaet ned, for saa kunne den fint foelge med, saa fint, saa det var paa med en skjorte.

Skal med baaden til Ko Chang kl. 0900. Forventer ikke der er internet derovre, men det skulle nu alligevel ikke undre mig at udviklingen ogsaa er kommet derover. Sidst duede mobiltelefonen ikke derovre. Haaber ikke det er blevet oedelagt, men stadig er som Ko Tao i 1991. Bliver der nok en 3-7 dage.

Koh Chang Noi og forelsket 3-3-2008

Jeg kom afsted fra gaesthuset kl. 0800, hvor de havde gratis transport til havnen. Der er 10-15 minutters koersel.

Fandt frem til det sted, hvor jeg boede sidst. Der var sket nogle enkelte aendringer paa de 2 aar. De har faaet en ultra slow internetforbindelse, en meget flot bar bygget paa klipperne nede til vandet og saa en stor, nej lad mig vaere aerlig, en slask hamrende fed tysk kvinde, som har banket en tatovoerbiks ned bag Koh Chang Resort (300B). En grund til at hun har fyldt sin hud saa vaeldig ud kunne vaere, at hun paa den maade kunne faa plads til flere tatoveringer. Overalt paa det synlige hud er hun oversmurt med tegneserier.

Jeg fik en bungalov oppe bagved, men rigtig flot med terrasse, hvor der var en madras, men badevaerelsegulvet er raa beton – men man kan jo ikke faa alting – jo naesten for i dag er jeg flyttet ned i foerste raekke i en rigtig droemme bungalov. Dette resort er det eneste, hvor bungalowsene ligger helt ned til vandet. Det er nok fordi stedet tilhoerer Ranong Politiforening.

Var om eftermiddagen en tur rundt paa den nordoestlige del af oen ud til den ny havn, som kun er til passagerer, da der kun er en 2 m bred cementvej derud. Men det er kun de lokale der bruger den, da alle turister bliver sejlet derhen hvor de skal bo, da der ikke findes nogen form for transport paa oen. Ingen biler. Ingen tuks. Ingen motorbikes der medtager passagerer. Kun de lokale koerer lidt paa motorcykler, men da der vel kun findes omkring 5-10 km 2 m brede cementstier, saa er der en naturlig begraensning, saa man moeder meget faa motorcykler.

I dag gik jeg kl. 0930 ned langs den vestlige side af oen ned til sydspidsen, hvor jeg var inde paa Tommys Place og hilse fra Peter Mik. Han havde lukket biksen. Et resort ved siden af var aabent, men alligevel ikke, da der ikke var nogen gaester. De havde en enorm flot 3 etagers bygning med spir og taarne, som blot stod ubenyttet hen. Talte med indehaveren, som sad og pillede cashewnuts. Han kan lave omkring 1200B om dagen, da han faar 31b pr. kg.

Kl. 1500 var jeg hjemme igen via hovedfaerdselsaaren midt paa oeen op til oeens midte. Nu siger jeg hovedfaerdselsaare, ja den eneste ud over vandet, men det er sydpaa kun en trail, som gaar gennem mangrovesumpe og skove og ikke er fremkommelikg paa mc. Det er kun de sidste par hundrede meter foer oens centrum, midpaa, hvor koebmanden bor.

Da jeg kom hjem var jeg som den store dame ikke kun traet, jeg var smadret.

Jeg burde egentlig ikke fortaelle jer dette, da mange vil tage mig det ilde op, men hvad hjertet er fuld af loeber tastaturet over med. Min begyndende forelskelse, som startede for 2 aar siden har nu udviklet sig til en kategori 1 forelskelse. Jeg er forelsket i Koh Chang Noi fordi her er nil, nada, nothing. Det er som Koh Tao var i 1991, bortset fra, at der paa det tidspunkt baade var en dykkerforretning og 2=3 biler.

Denne oe dufter af honning. Lugten kommer fra gamle plantager med cashewnuts. Herudover er der gummitraer og vild jungle.

Jeg kunne fortsaette i lang tid med at berette om dette sted, men vil undlade det, da det blot fremskynder turismens lov om at alle vil til bountyland, men naar mange hoerer om det, ja saa ender det som Koh Phi Phi gjorde foer Tsunamien.

Bliver her 2 dage mere og tager saa nok til Khao Lak, hvor jeg vil paa en dagstur til Similian Islands (En 4-5 dages dykkertur fra Rannong koster 22000 bath, hvilket jeg synes er for pebret.

Naa haaber det her kommer igennem. Og derefter ned paa terrassen og lytte til boelgerne og dase. Problemet her er, at hverken bruserne eller havet giver nogen afkoeling, saa man bliver noedt til at drikke noget oel med is i og i spandevis af limeshake.

Koh chang – Khao Lak 5-3-2008

Jeg er nu totalt afslappet, saa afslappet, saa jeg ikke laengere gider tage foede til mig. Saa det er godt at jeg er taget fra Koh Chang inden jeg gik helt i dvale.

Naar jeg laa paa min terrasse saa kunne jeg se en naesehornsfulgl, som floej hen over hovedet paa mig, ligesom selvfoelgelig det larmende vand, der slog ind mod klipperne ved siden af sandstranden. Nej jeg vil ikke fortalle mere om hvor flot der er – slut.

I gaar var jeg ude og gaa en tur paa den nordlige ende af oen, hvor jeg aller fjernest kom forbi en Sea Gypsy landsby. Det maerkelige var at husene stod paent i tre lange raekker og saa rimelig paene ud og saa var der omkring 50. Menneskene var beskidte og opholdt sig under hytterne i en ubeskrivelig maengde affald.

Senere fik jeg historien. En kristen organisation var kommet forbi og set hvordan de lavede i deres straahytter og syntes det var synd. Saa de havde slaaet en handel af med dem. Hvis de blev kristne, saa fik de en kirke og nogle nye huse. Man havde bare glemt at fortaelle dem om hvordan man bor i saadanne huser, holder dem og sig selv rene og saa maaske noget om affaldshaandtering.

Det var en rigtig flot tur gennem uberoert jungle og flotte plantager, men saa var jeg ogsaa traet. Det havde jeg ogsaa vaeret om morgenen, kunne naesten ikke faa benene til at virke, men da jeg saa moedte en gut, der fortalte at det nok ikke var muligt at komme rundt om nordspidsen af oen, ja saa blev de vaagne og interesserede og bragte mig paent rundt.

Her lidt om nogle af de mennesker jeg moedte:

Det schweitsiske aegtepar, der var paa vej rundt om jorden paa mountainbike.

Svenskeren der havde vaeret indenfor hundevaeddeloeb i Sverige, men nu arbejdede som elefantpasser i Phuket (1 elefant koster ca. 100.000 kr. hvis den er god, ellers kun 10.000 kr.).

Oestrigeren, der 7 maaneder om aaret arbejder paa rest. Adria i Wien og derefter rejser resten af tiden. Han var denne gang kommet med tog via Kasakstan mm. frem til Laos. Han var helt vild med indonesien og saa kunne han ikke se noget forkert i at man snykkede og roeg det der blev tilbudt, saa han var meget afslappet.

Danskeren paa 43 aar, der arbejder som kok 7 maaneder om aaret og tjener 180.000 kr, som han saa rejser for resten af aaret. Han var kommet i Thailand i 22 aar og havde i oevrigt varet godt og vel rundt i verden.

Naa men i dag kl. 0730 tog jeg baaden til Rannong (150B) efter at jeg havde betalt min regning paa ialt 2.400B (350 kr) for 3 overnatninger alle maaltider og det jeg ellers har kunnet drikke.

Baadturen tog 5 kvarter (150B). Saa en faelles ladbil ind til byen (50B) hvilket tog 10/15 min. Fra busstationen tog jeg en bus til Khao Lak (160B – 4 timer), da det er min mening at komme en tur ud til Simillian Islands i morgen og snorkle.

Bor hos Yai i en bungalov, der ligger ud til en have (450B). Ok sted. Jeg gik med vilje i den modsatte retning af havet, da der dernede vist kun er lidt paenere indkvartering.

Khao Lak – Similian Islands – Paton 7-3-2008

Saa fik jeg set turistparadiset Khao Lak. Ikke noget for mig. En 14 dages ferie her ville kun i pinsler kunne overgaaes af 1 uge i Hurghada.  Det er meget familiebaseret, hvorfor det er svaert at komme i kontakt med andre rejsende. En anden ryksaekturist jeg ankom med, han var paa vej videre tidlig naeste morgen. Ved min afrejse moedte jeg 2 aeldre englaendere, som var nede og checke bustiderne, da de ogsaa var ryksaekrejsende og fandt stedet frygtelig, saa det er ikke noget med alder, nok mere med hvad man forventer af en ferie.

Naa men da aarsagen til at jeg var kommet var, at jeg ville ud og snorkle ved Similian Islands, saa gik jeg ud for at finde en saadan tur. De foerste 2 agenter var enige om at det skulle koste 2900 for en dagstur (En dansk turist fortalte, at de hos Startour tager 3600B), men laengere nede ad gaden fandt jeg en der havde den til 2800B, men var villig til at saelge for 2000B, saa den tog jeg.

Jeg blev hentet naeste morgen ved min bungalow og saa koerte vi 10 km sydpaa til en naturhavn, hvor de havde en anloebsbro. Paa stedet var i oevrigt ogsa en halvkuppelformet ca 6 m bred murstensovn, som dog var revnet og taget ud af brug.

Her fik vi ikke bare serveret kaffe, men fik det helt store show. Alle dem der serverede var meget loese i haanleddet, en enkelt var gaaet skridtet videre med et par nydelige overbygninger og saa var der en “pige”, som saa rigtig godt ud. Ikke noget stort adamsaeble, men nok lige lovlig store haender og en mere end kvindelig affekteret gang.

Naa men svanserne serverede kaffe og det var alle pengene vaerd. “Skal du ikke have sukker eller floede, nej takk, uh slemme dreng, kom nu bare en lille knald skatter, thi hi”

Da vi havde faaet kaffe gik oversvansen op paa en traestub med sin fjerbesatte vifte og fortalte os dagens program. Men han gjorde det paa en hylende grinagtig og totalt overboesset maade. Fik det paa film.

Saa var hele selskabet i godt humoer og vi gik ombord paa speedbaaden, der var forsynet med 3 stk. 6 cylindrede Yamaha paahaengsmotorer og vel kunne tage omkring 50 mand. Den kunne tilbagelaegge de 65 km paa 90 minutter.

Vi besoegte ialt 4 steder hvor vi snorklede og gik ture op paa bakkerne. Til middag serverede oversvansen, kaptajnen og de 2 matroser 4 retter middagsmad samt frugt.

Var oppe paa en bakke, hvor der saa ud til at ligge en kaempe sten, som var ved at falde ned. Det er nok retteligt noget der er dannet pga. vejrets paavirkning. Men som thaierne, saa placerede jeg en lille kaep under stenen, saa den ikke skulle vaelte. Dette gav mig saa rettighederne til 1 oenske. Ret smart.

Jeg saa en ca. 3/4 fuldvoksen skildpadde paa omkring 70 cm i laengde. Jeg dykkede ned til den og forventede at den ville saette gas paa og skride, men den ville godt svoemme formationssvoemning sammen med mig. Saa vi svoemmede/floej derudad som 2 drakenjagre i et flyshow. Op fra de 6 m og have luft ned igen og fortsaette, da den saa ud til at kunne lide mig, saa klappede jeg makkeren paa ryggen og vi fortsatte formationsflyvningen. Vi fortsatte ialt 4 gange, saa gav jeg den lov til at faa lidt fred.

Saa var jeg nede ved en Moraene paa 10 m. Den laa og stoennede og fisk svommede ud og ind ad dens mund. Da jeg ikke havde noget mad til den, saa ville jeg ikke klappe makkeren, men holdt mig lidt paa afstand.

Men til Trigger fiskene holder jeg endnu stoerre afstand, da de var ret store og man ved aldrig hvornaar de faar lyst til at angribe en. Maaske er jeg en kylling, men bedre hel end helt.

Sigten var paa 15-20 m, da der var en del boelger. De har normalt op til 30 m sigt paa dette sted. Korellerne var ikke imponerende, men fiskerigdommen har jeg ikke set stoerre noget sted, ligesom fiskene var ret store. Jeg saa ingen dragefisk, napoleonsfisk, mantaer eller hvalhajer, men eller tror jeg de var der alle sammen.

Tilbage igen og hente rygsaekken kl. 1715 og med bussen kl. 18 (90B). Ankomst til Phuket kl. 2000 og op paa en MC og ud til Paton (200B et par hundrede meter fra busstationen), hvor jeg som saa ofte foer, med vilje ikke paa forhaand havde checket ud i Lonely Planet mht. overnatning, men tog den saadan lidt paa heldet. Og igen var jeg heldig. Fandt et centralt beliggende guesthouse/hotel ved navn Odin (600B), hvor jeg kunne faa 2 naetter for 1000B. Udemaerket sted med stort vaerlse og daglig rengoering.

Havde jeg ikke taget 2 naetter, ja saa var jeg nok skredet allerede nu, da det ikke lige er mig (har endnu ikke taget et eneste billede). Men som en serioes turist, saa boer man selvfoelgelig tage 2 dage som minimum, hvilket jeg ikke var i stand til i Khao Lak.

Det er et rigtigt turisttivoli, hvor rejeroede, overvaegtige, svedende turister dribler rundt taet paa blodproppens rand eller ligger nede paa stranden og bliver stegt eller faar massage.

Tager videre i morgen tidlig til Chumporn og saa kan de fleste nok gaette hvor jeg nok lige kommer til at tage forbi, jep Koh Tao i en 4 dage og saa til BK.

Patton – Koh Tao 9-3-2008

Patton er et stort stinken kloarkhul og nu taler jeg ikke som en eller anden nyreligioes moralist, men i ordets egentlige betydning. Manden med de store udluftningsriste til kloarkerne har igen vaeret paa spil, men her tjener de dog et vandaflednings formaal, men de lugter. Der skal meget til foer at stoej og lugt generer de lokale, men her laegger de pap over ristene for at tage det vaerste af stanken.

Nej det var absolut ikke en by for mig, saa jeg ville tidligt afsted, saa jeg gik ned til vejen ved waterfronten, hvor jeg kl. 0530 kom med en bus til Phuket (30B), hvor jeg saa kl. 0630 kom med en bus mod Bangkok, men jeg ville af i Chumporn (264B).

Kl. 1400 var jeg i Chumporn og tog en bus de 9 km ind til byen, hvor jeg kunne huske at der var en fragtbaad, som medtog passagerer for 180B – desvaerre saa huskede jeg forkert, for den baad jeg taenkte paa laa i Surathani. Inde i byen gik jeg rundt for at finde floden, men der var kun en kanal, hvorefter det gik op for mig, at jeg huskede forkert. Kom i oevrigt forbi Farang Bar, hvor jeg boede sidst, ligesom jeg kom forbi et Lompraya kontor, hvor de med transferre ville saelge mig en fragtbaadsbillet for 350B, men det var foer jeg havde erkendt min errindringsforskydning, saa jeg syntes det var rigeligt dyrt.

Tog en MC ud til floden (100B), der ligger omkring 8 km udenfor byen. Her var der en meget rusten lastpram, som de var ved at laste med sten, og varer til restauranter og butikker. Noget af en blandet last. Koebte en billet (300B) og var saa rundt og kigge lidt i nabolaget og fordrev ellers tiden med laesning.

Med ombord var der ogsaa en vandscooter, ugh. Jeg begyndte at foele mig medskyldig og spurgte styrmanden om det var den foerste der skulle til oen, for saa kunne jeg jo have gjort et eller andet og forhindret et ny Phi Phi, men nej, dette var den 4. scooter, som de fragtede over til oen.

I oevrigt spaendende at vaere ombord paa den baad, hvor en stor del af byggematerialerne til husene paa oen er blevet transporteret (500B pr. ton for byggematerialer).

Sovesalen var stor nok til omkring 50 p0ersoner. Jeg tog en plads ud for et vindue, saa jeg kunne ligge og kigge lidt ud, men skulle skibet pludselig kraenge 45 grader, ja saa var muligheden, at jeg gled ud paa den blaa hylde. Det var ellers min mening at have ligget oppe paa monkey island over styrhuset, men da det lige havde regnet og det blaeste noget, saa var jeg noedt til at opgive det.

Foer afgang kom der omkring 20 andre passagerer. Der var en del boelger, saa der blev hurtigt brug for braekspande til de smaa froekener. Men en rigtig god tur, hyggelig og afslappet maade at komme frem paa.

Jeg har fundet en bungalow paa Sunshine 1 ved siden af Buddha View (350B), da der var optaget i Diving Village (Hun havde dog en til 100B, men som hun selv sagde, saa var den old, old jep, den var lige praecis lidt for old).

Denne gang er der sket de stoerste forandringer mellem 2 af mine besoeg. Det er helt vildt og saa er det kun det jeg saa paa gaaturen fra havnen til bungalowen. Yang er flyttet hen i det gamle motionscenter. Aukotan har bygget et monsterstort supermarked/shoppingcenter ved siden af krokodille restauranten Arroy. Grunden over for 7-11 er hele vejen hen til JP blevet bebygget med en shopingarkade. Som noget positivt, saa er der ogsaa overfor 7-11 kommet en gut der lejer mountain bikes ud (50B).

Var henne og faa morgenmad paa Big Fish, men stedet er ikke det samme uden Nana, det er ligesom om der ikke er saa meget styr paa det laengere, der laa blade ude i gaarden, men ved siden af dykkercenteret ned til stranden er de ved at opfoere nogle store bungalows, som kommer til at ligge med en meget fin udsigt.

Jeg har mistat apetitten. I nu 4 dage har jeg kun spist 1 til 2 gange dagligt. Jeg ved at naar hunde savner deres mage, saa kan de naegte at spise, mon det er det der er galt med mig eller er det blot varmen eller fordi jeg er for doven?

Naa jeg vil op og cykle en tur og saa ellers slappe lidt af, saa kan det jo vaere at jeg faar appetitten igen (gjorde nu ikke noget, hvis der smuttede 5 kg i svinget), bare det ikke er sort sot eller tyfis

Koh Tao 11-3-2008

Vejret paa dagen hvor jeg ankom bestod naesten af heldagsregn, men i gaar og i dag har der vaeret bragende sol (Ser lige at det styrter ned udenfor nu). Maerkeligt vejr, synes ikke det plejer at vaere saa ustabilt i feb-marts.

Jeg har koebt en 6 liters vanddunk og er gaaet i dvalemodus. Paa denne oe behoever jeg ikke at bestige bjerge, gaa oen rundt, svoemme over til oer – I been there and done that. Maaske er det noget af det jeg kan lide ved at vende tilbage.

Min appetit er stadig ikke god. I gaar fik jeg en gang yum yum til morgenmad og saa en gang pad thai ud paa eftermiddagen, 2 liter vand og 1 liter oel. Jeg var saa maet saa jeg var ved at kaste op – maerkeligt, maaske noget at goere med en noget ustabil mave. Saa i dag lagde jeg ud med 2 youhurts, godt nok lidt soede paa disse kanter, ligesom indholdet ikke er hvad vi er vant til – i den ene var der majs og roede boenner. Min kogekeddel kan indeholde 2 krus kaffe eller 5 aeg. Opskriften er opkog, hvile 5 min, opkog, hvile 5 min og man har de fineste haardkogte aeg.

Var en tur langs med stranden i dag. Ude paa den sydvestligste pynt har de lige opfoert en klynge cementklinede negerhytter med hoejt spidst tag. Talte med en, som var den foerste der boede paa stedet. Det ligger rundt om en hvid strand (500B), lige noget for en rigtig solbader, men jeg foretraekker nu dem ved sidenaf med terrasser, der svaever ud over skraenterne og giver en udsigt paa 160 grader over havet, men de ligger desvaerre lidt afsides. Her hvor jeg bor nu ligger lige midt i det hele paa sydkysten.

Moedte hende jeg plejer at leje motorcykler. Hun og fyren var ved at indrette en massagebiks over for Japanese Garden (her er ejeren i oevrigt taget paa ferie og har overladt biksen til et ungt par, men det er jo heller ikke noget problem, for japanerne laver jo selv deres mad). De giver 6000B for en forretning med sovevaerelse og koekken bagved, men som jeg fortalte dem, saa ser det ikke lige ud til at oen mangler flere massagebikse. Foreslog ham at slaa sig ned paa frisk broed og sandwich.

Ja eller paa cykeludlejning for der findes kun 3 steder paa oen. Hernede sydpaa har han 10 moutainbikes af billigste maerke, som kun kan koere i et gear. Saa man vaelger om det skal vaere en hoej eller lavgearet cykel fra starten. Dur ikke, men han skulle faa nogle nye hjem. Inde i byen var der en med 2 nye cykler, men begge manglede hoejre pedal og saa skulle der vaere en biks i Sai Ree med nye cykler til 100B, men det er for upraktisk, saa jeg gaar.

Koh Tao 12-3-2008

Burmeserne har indvaderet Koh Tao. Der hvor jeg bor er hele personalet burmesere. Chefen kan saa ogsaa tale engelsk og thai. Det er ogsaa dem du ser naar du skal have massage eller kommer forbi et vejbygningsslaeng. De tager virkelig arbejdet fra thaierne i modsaetning til europaerne, som mange gange laver noget, som thaierne ikke ville kunne lave pga. sprogbarrierren. Men alligevel saa er der skrafppe restriktioner paa europaeres ophold i Thailand. Nu kan man faa fornyet sit visa 2 gange, saa man maksimalt kan faa 3×1 maaned. Derefter er det ud i 6 mdr. Hvis man deponerer 800.000B i en thaibank kan man faa et aarsvisa, men alligevel skal man ud hver 3. maaned. Maerkeligt system hvor de tvinger folk ud, som bruger penge.

Det nye kort over Koh Tao viste en trail jeg ikke havde vaeret paa, saa det maatte jeg lige paroeve. Saa afsted i morges kl. 0800. Heldigvis var det delvist overskyet, da jeg ellers havde fraaet et hedeslag. Gik op til skolen, hvor der skulle vaere en trail, som loeber sammen med vejen til Aow Leuk. Fandt den ikke, saa jeg mosede op gennem krattet og fandt derpaa en vej, som foerte mig ned til elvaerket. Saa ud til Tanote View, hvor jeg talte med den aeldre frue i huset. Hendes mand doede for 15 aar siden og hun har en datter paa 16, som studerer i Schweitz. Hun havde travlt med at vedligeholde sit meget blomsterrige sted med udsigt over Tanote Bay og var meget stolt af stedet, saa jeg fik selvfoelgelig en masse historier, selv om hun egentlig burde have hjulpet med til at taekke en hytte.

Gik 200 meter tilbage og op langs vejen til deres ferskvandsbassiner, som har en stoerrelse paa ca. 2 fodboldbaner. Var deroppe sidst paa bike. Ovre i hjoernet skulle der gaa en trail ned til Mae Head jf. kortet. Men det var allerede foraeldet, da der gik en egentlig vej hele vejen til til ca. 1 km nord for Mae Head. Ok vejen var kun forsynet med beton paa de nederste 2/3, saa den blev ikke rigtig brugt endnu, da den var noget oedelagt af vand. Den forgrenede sig flere steder, bla. saa var der en gren, som nok gik til Sai Ree. Ja om 5 aar, saa er hele vestsiden overplastret med bungalows. Naa men vejen endte ca. 500 m nord for krematorieskorstenen ved templet – lige efter den meget stejle vej op til et viewpoint.

Saa var det tid til en morfar i en time eller halvanden. Tog det sidste for at vaere paa den sikre side. Faar laest en masse, ca. 1 bog om dagen.

Under eftermiddagens kraftige tilbagevendende byge opholdt jeg mig under balkonen til 7-11 paa sydkysten. Derfra kunne jeg taelle 3 ATM maskiner, 4 massagebikse og 3 internetforretninger. Hvis jeg nu var gaaet ud midt paa gaden, saa kunne jeg have tillagt ca. 3 massageforretnigner – hvad siger I saa – udvikling hva.

Med hensyn til internettet, ja saa er det meget anderledes end tidligere. Godt nok koster det 4 gange saa meget som i Oestthailand (2B pr. min), men det er hurtigere en paa mainlandet. Du ser ikke en forretning uden wide screen fladskaerme, med kamera headset og skype, saa det er vel godt nok.

Var ude og hilse paa budhaen syd for Big Fish. Det resort som de var ved at opfoere 150 m oppe i bjergene med opkoersel ca. 100 m foer sharkbay er nu aabnet. Det er godt nok ikke helt faerdig, saa pt. kan du faa 40 procent rabbat.  Der staar en vagtmand nedenfor og sorterer kraemmere fra. Derefter saa gaar der en stejl 2 sporet vej op ad bjerget. Vejen er midti delt med palmetraer for hver 4 m. Gik derop i boksershorts og toefler. Det er godt nok et paent sted wow mand. Saa da jeg kom ind i receptionen kom jeg i tanke om saetningen – it is your attitude, not your aptitude that determines your altitude here in life. Saa jeg rettede ryggen og fandt gutten der saa ud til at vaere mest. Det viste sig at vaer chefen/ manageren, da han hele tiden sagde, at saa havde han lavet dit og dat. Jeg fik lidt at vide om stedet og fortalte, at jeg ville publicere det paa nettet. Deres priser varierer fra 4.800 til 18000 B. Koh Tao Resort ved siden af Big Fish ligner et Khao San Backpacker Hotel i sammeligning. Fra terrassen er der udsigt til Shark Islang og saa til hele Ban Khao (Big FIsh bugten). Man kan se ned paa skuret Jamalkiri, som ligger i ca. halv hoejde. Imponerende, men skraemmende fint med internet paa alle vaerelser osv. Det er paa vej til at blive et rent Koh Samui er jeg bange for.

Da jeg kom forbi motorcykeldamen og englaenderen, var de ved at levere moeblerne tilbage til deres nye massagebiks, samtidig med at de raabte og skreg. I gaar blev jeg ellers inviteret til bryllup i oktober. Ja tingene aendrer sig hurtigt paa disse kanter.

I aften skal jeg op paa The Castle, der er et forholdsvist nyt sted over for Kuftha, men de har altid lukket. I aften holder de piratfest, men jeg har ikke kunnet finde noget som jeg kunne lave et traeben af, saa kommer nok bare langskaegget Der udleveres gratis klap ved indgangen

Appetitten er ved at vende tilbage, saa jeg naar sku nok op paa min kampvaegt inden jeg kommer hjem.

Koh Tao – Bangkok 15-3-2008

Ja saa kom dagen hvor jeg maatte til at begive mig hjemad. Det var fint at bo paa Sunshine 1, da det ligger meget centralt paa sydkysten, hvor man baade har sol op- og nedgang samt en koebmand lige ved siden af. Tog afsted kl. 1015 med Lompraya og var i Bangkok kl. 2030 (800B).

Ham den oestrigste tjener, som ligner borris Karlof, havde fortalt mig og et sted taet ved floden og ogsaa taet paa Kao San Road. Jeg var traet saa jeg satte mig ind i en taxa og forsoegte at dirigere ham frem efter anvisningerne. Kom ned til et omraade med flere guesthuse, men fandt ikke den han havde talt om med en restaurant paa toppen. Fandt i stedet bella_bella_riverview@hotmail.com (66026288077), som er et nybygget guesthouse, hvor det ser ud til de har styr paa tingene. Jeg flottede mig med et aircon vaerelse (470B), men skulle have taget en med balcon (D9 el. D10 570B), da de har en bedre udsigt over floden. Her er en gaavejledning hen til stedet. Med Kao San road paa hoejre side og templet og floden paa venstre side gaar du frem til vejen for den lille bro, drejer til venstre og ned til den hvide borg, her til hoejre over den lille bro, til venstre, hoejre og venstre og saa er der skilte. Stedet kan rose sig af vandhaner der sidder fast, haandvask hvor der er plads til ting paa kanten, beslag til bruseren samt vaegge og loft uden pletter. Ret fantastisk.

Var ude og shoppe i dag, Koebte en vindstopper, nogle flydeblomster i plast og et spil. Fik en fin frokost paa en restaurant, der hedder MK, som ser ud til at vaere en kaede ting. Gik derind fordi der stod noget med Hongkong. De serverer ca. 20 forskellige dimsum samt kog selv mad i vand, hvor man kunne vaelge blandt forskellige anretninger, saadan lidt japansk inspireret. God foede.

I morgen staar den paa afslapning og 3 timers massage og saa ud til lufthavnen ved 22 tiden, da dlyet gaar kl. 0255 den 17/3. Jeg er i hamburg den 17/3 kl. ca. 1300. Saa jeg er vel hjemme omkring kl. 1900.

Bangkok 16-3-2008

Bangkok er byen man nok aldrig kommer helt tilbunds i, da der er saa mange forskellige steder og muligheder i denne by. I gaar aftes var jeg ude og slaa til soeren. Jeg var nede paa en ret fin restaurant, der ligger nede ved floden lige ved siden af mit guesthouse. Det var bare i orden mad og saa var der levende musik og flodstemning.

Lad mig lige naevne et par ekstra fordele ved guesthuset Bella Bella Riverview. Den ligger 5 min. gang fra flodbaadens station 13. Foran guesthuset er der en goer det selv vaskemaskine, men i ovrigt er der et moentvaskeri i nabogaden, ja selvfoelgelig ude paa gaden. Dette er en rar ting, hvis man skal videre paa sin tur herfra. I stueetagen er der bruser paa toilettet, saa det er muligt at taget et bad efter man er checket ud.

Naa i dag forlod jeg vaerelset kl. 11 og tog saa baaden ud til massage. For dem der endnu folger med i denne beretning vil jeg roebe, hvor du finder det billigste og nok ogsaa det bedste massage i Bangkok, ja maaske i Thailand. Du tager baaden til venstre, nedad floden i ca. 35 minutter (15B) indtil du kommer til stop nr. 2 (Vorachayas eller noget i den retning). 200 m fra baaden er der en gade med ca. 8 massageforretninger, hvor thaimassage koster 70B og 100B, hvis man vil have aircon. Jeg benytter den fjerneste paa venstre haand. Her taler fruen i huset engelsk.  Den her gang kunne hun endog huske mit navn. Det er ikke smaa spinkle massagepiger du vil blive betjent af paa dette sted, men derimod solide mamaer, som forstaar at tage fat.

Hvis man gaar videre og ud paa gaden og til hoejre, saa er der ca. 300 m nede ad gaden et fint spisested, hvor de har Dim Sum.

Er du traet af de arbejde, arbejdstiden og afloenningen, saa taenk lige paa det her. Da jeg koebte min troeje, kom jeg i snak med ekspedienten og hun fortalte, at hun arbejder 7 dage a 7 timer om ugen og faar 4.500B om maaneden eller 150B om dagen – altsaa 25 kr. Fridage bruger de ikke.

Nu er klokken 1630 og jeg er henne ved gaesthuset og skal nu blot have tiden til at gaa til kl. 22, hvor jeg koerer i lufthavnen. Paa gensyn allesammen.

Afsluttende snak og fiduser 19-3-2008

Skønt at være hjemme igen, når (faktisk svært at vænne sig til æøå igen) man bliver modtaget af en glad kone, der siger glædelig bryllupsdag (ups den var smuttet, men så var det jo godt, at mesteren havde investeret i forskelligt bigouteri) og vejret næste dag var med sol, blå himmel og kold klar luft, som virkelig rykker selv ud i den fjerneste aveole. Ja og buskene er begyndt og grønnes og MCen står trygt og varmt og bare venter på at komme ud og cruise.

Men den sidste dag var som altid lidt hård, da flyveren først afgik kl. 0255. 6 timer til Dubai og 7 timer til Hamborg og derefter 6 timer til Skanderborg (1 time efter landing stod jeg på Hamborg banegård, hvor jeg ventede i 40 minutter – afgang 1443), 5 timer til godnat. Ja det bliver næsten 2 døgn, men det har man glemt alt om næste gang man tager afsted for med hensyn til alle andre tidspunkter, så er afgangen perfekt (hjemmefra 0600, afg. Hamborg 1500, hjemkomst ca. 1900).

Jeg fløj med Emiraterne og det var ok, hvis man altså kan abstrahere fra alle de fuglebursklædte kvinder, lyden af nok verdens grimmeste sprog og være tvunget til at spise hallal kød (Der bliver taget udbredt hensyn til jøder, muslimer, vegetarer, laktoveganere, hinduer osv. men os anti hallal griseædere er der sku ingen der gider interessere sig for – ja tendensen breder sig til vores vuggestuer og børnehaver, hvor gris på gaflen og blodpølse næsten er blevet forbudt af hensyn til alle de andre – her synes jeg godt nok ligestilingsministeren burde gribe ind.) - jeg har svært ved det, men når det kommer til økonomi, ja så kan jeg affinde mig med det mest fantastiske.

Billetten kostede så vidt jeg husker 6.500 kr. På turen har jeg brugt ca. 200 US og 50.000 Bath, så den samlede tur står mig i ca. 20.000 kr (De pakketurister jeg mødte i Ta Thon havde betalt 18.000 for 14 dage, så med lommepenge får de nok brugt 30 af de store).

Herefter følger en pakkeliste, som jeg har tænkt mig at anvende næste gang jeg får udlængsel – og har en billet i hånden – for som anden afhængighed, så er det noget der jævnligt vender tilbage.

YMMV (your mileage may vary) som de siger overthere – eller på dansk – hvad der er godt for mig skat er måske ikke noget for dig.

Apotek:

Malarone til brug som 1. hjælp hvis man skulle få malaria.

Immodium til den lille dårlige mave.

Ciprofloxacin til den rigtig trælse dårlige mave.

Ibuprofen til smådårligdomme.

Et bredspektret pennicillinprodukt.

Lille tube kopattesalve el. lign.

Glem alt om solcreme, brug hat.

Sketolene myggespray.

Synål og tråd.

Grej:

De 3 P´er (Pas, P.. og Papirer).

Et par pasfotos.

Visitkort.

Kuglepen.

Travelsafe bæltetaske (fantastisk produkt – købes i Friluftsland) og alukarbin.

Hængelås.

Letvægtssovepose.

Pandelampe og ekstra batterier.

Lighter.

Diverse opladere.

2-3 m forlængerledning (alle stik sidder i en højde på 1,5 m).

Snydeprop til de værelser hvor der ikke er elstik.

Mobiltelefon, som ikke er simlåst, samt 50 cm snor/rem.

1 tyk bog.

Elkeddel eller mini elgryde og krus.

Solbriller og læsebriller.

Kniv (hust at komme den i rygsækken og ikke i skuldertasken).

Tøjsnor.

Fiskeline og et par kroge og bly.

Robust kvalitets skuldertaske.

Goggles eller dykekrmaske.

Fotogrej efter behov evt. et vandtæt/stænktæt (3m) pocketkamera både til video og fastbilleder samt bælttaske.

Tøj til en tur som denne:

1 Sarong.

1 Cap.

1 par hurtigtørrende lange bukser med aftagelige ben (Laos og nordthailand 2 stk.).

1 hurtigtørrende skjorte.1 hurtigtørrende skjorte (Laos og nordthailand 2 stk.)

1 par sokker.

Windbraker/fleece.

Letvægtsregnfrakke for at holde varmen ved ud og hjemrejse.

2 par halvlange hurtigtørende korte bukser.

3 hurtigtørrende T-shirts.

1 bomuld T-shirt.

1 ærmeløs pæn hurtigtørrende undertrøje.

4 par hurtigtørrende underbukser.

1 par kombinerede shorts/badebukser.

Toiletgrej:

En halv tandbørste (man bruger aldrig den anden ende alligevel).

Mini tube tandpasta.

2 engangs skrabere.

Mini barberskum.

Dunk kombineret shampoo og sæbe.

Roll on.

Ørerensere.

Tandstikkere.

3 i en.

1 flydende sæbe til tøjvask i hånden.

Ja det var hvad jeg sådan lige kunne komme i tanke om, men kommer jeg i tanke om mere, ja så bliver det tilføjet løbende, så jeg her har en færdig opskrift, da jeg nemlig hader at pakke og skulle tage alle de svære beslutninger om valg og fravalg og derfor har en tendens til at slæbe for meget junk med.

Det var alt for denne gang. Håber snart at være “på vejen igen”.

PS: Skulle der være nogen af mine læsere, der kunne tænke sig at komme med på en cykeltur, så skriv tilbage (Luftede for konen, at jeg indenfor de næste 5 år godt kunne tænke mig at cykle derud til den grå Mulmajnpagodes land, hvor de 10 bud ikke gælder og så fortsætte via Indonesien, Bali, Australien, New Zealand, Vanuatua, Ildland, Chile, Brasilien, Argentina, Venezuela, USA, Canada, Irland, Skotland og England og så hjem evt. via en gang midnatssol – men ved I hvad hun svarede, ved I hva hun svarede, jo “Det bliver uden mig”.

Mvh.

Claus.

Billeder – www.focusfoto.dk/travel/laos 24-3-2008

Så har jeg fået sorteret lidt i de 2.500 billeder jeg tog på turen. Jeg har fået det kogt ned til 1050 stk., som du finder her:

www.focusfoto.dk/travel/laos