Unge

Portræt

Du er i dit livs forår, hvorfor ikke forevige det? Glæd din familie med et portræt, en kollage eller en portrætserie. Hvad med et studenterbillede til forældrene som tak for husly? Glæd kæresten med nogle billeder, hvor du har gjort lidt ekstra ud af dig selv. Eller – hvad med at give ham/hende en kalender.

Mulighederne er mange, men en ting er sikkert, det kræver en indsats fra din side. Det er ikke noget man blot kan bestille på nettet og så betale sig fra. Det kræver planlægning og engagement og derfor vil det altid af dem man holder af blive værdsat som en meget personlig og kærlig gave .

Priserne finder du HER.

 

Modelfotos

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med drømmen om at blive model. Vi starter med at holde et møde, hvor vi planlægger fotograferingen – stil, tøj, makeup, location og tidspunkt.

Du skal forvente at fotograferingen tager 3-6 timer, da jeg bruger den tid der skal til, for at vi kan lave et alsidigt udvalg af billeder. Billederne bliver efter dit ønske optaget i eller udenfor atelier.

Du kan på baggrund af de billeder du vælger få lavet et portefolio enten som et slideshow, en fotobog eller et album. Jeg optager mindst 500 billeder. Billederne uploades – hvis det ønskes – til en personlig hjemmeside. Du udvælger de billeder, der skal med i din portefolio.

Hvis du tør at spille op til kameraet og give dig selv lov til at lege model for en dag, så vil du blive overrasket over hvor knaldhamrende godt du ser ud.

Selv om du ikke vil være model, så er det ret sjovt at blive stylet og give den hele armen foran kameraet. Det både lugter og ligner lidt Hollywood.

Kunne du lokke en ven eller veninde med enten som hjælper eller model, så har du en at dele oplevelsen med. Du kan se forskellige eksempler HER.

Hvorfor ikke lave en stribe nude art billeder alene eller sammen med kæresten. Du kan se et eksempel HER.


Konfirmation

Hvis I kunne tænke jer at få fastholdt dette vendepunkt i den unges liv med en stribe professionelt optagede billeder, så er dette en god løsning, men det kræver, at I kan undvære konfirmanden i minimum 1 time.

Vi vil så sammen med den unge og én eller to af hans/hendes venner, der fungerer som hjælpere, lave en serie billeder, som bliver vinklet til den stil, som konfirmanden ønsker. Men rolig, der bliver også optaget billeder, som selv en konservativ oldemor vil have hængende på sin væg :)

Vi er til rådighed i max 3 timer, så der er også tid til fotografering af familien, gæsterne, bordet, gaverne og måske også i/ved kirken. Kan evt. udvides med en mere “rå” serie billeder af konfirmanten i 2. dagstøjet optaget et spændende sted.

I får en DVD med alle billeder i en høj opløsning (nok til A4 print), en hjemmeside, en musikvideo på nettet/facebook/mobiltelefon og 1 stk. 18×24 cm print udvalgt af os.

Du kan se flere eksempler under billeder bla. fra Annes studenterfest.

 

Musikvideo

Du udvælger 80-100 billeder samt noget musik. Vi sammensætter det til en professionelt udseende musikvideo, som du kan få uploadet til din hjemmeside/facebook/blog, ligesom du får den på DVD i fuld opløsning. Du kan se et eksempel HER i lav opløsning. Pris 895 kr.

TFP (Time For Pictures)

Når jeg har tid, så afprøver jeg nye setups med hensyn til lyslægning, posering, styling og finish. Det er mit frikvarter. Her forsøger jeg at dygtigøre mig og lege, så jeg ikke ender med at køre fast i den samme rille.

Men det er klart, at der så vil forekomme en del spiltid, ligesom der ikke gives garanti for at billederne vil falde i din smag. Derfor, hvis du giver mig din tid (enten som model eller stylist), så får du en DVD med samtlige billeder og et print.Ring/mail og hør om jeg i den kommende periode har planlagt nogen TFP-sessions.