
Turen til Shanghai blev forsinket to timer, da vi var nødt til at mellemlande for at afvente bedre vejr i Shanghai, hvor de havde torden.
Da vi endelig ankom, så blev vi mødt af en stor hyper moderne lufthavn, som bare fungerede. Ingen problemer med toldere og lignende. Faktisk var vi ude hurtigere end normalt i Hongkong og det siger ikke så lidt.
‘
Vi startede med at køre ind og gå en tur på deres mega store gågade. Den største jeg har set. Derefter ned og gå en tur på The Boardwalk nede ved floden. Her så vi Shanghais aftenbelysning af de store bygninger, hvilket om muligt var mere imponerende end Hongkongs.
Siden vi sidst var i Shanghai for 10 år siden er der sket utrolig meget. Infrastrukturen er veludbygget og på højde med Hongkongs. Alt ser ud til at fungere som smurt.
Kl. 0830 var der afgang fra vore 4 stjernede hotel. Først kørte vi ud og så en meget speciel betonbygning med kunst fra 1933, hvilket var et ret specielt og imponerende bygningsværk, som blev brugt til kunstudstillinger.
Kl. 1000 ankom vi til EXPO. Sikken en parkeringsplads. Der var milliarder af busser. Rent faktisk så var der ret mange. Jeg spurgte og fik at vide, at der var 24 parkeringspladser med plads til 30.000 busser, men anderledes kan det vel ikke være, når man får 500.000 besøgende om dagen og regner med at ialt 70 mio mennesker vil besøge udstillingen.
Derefter hen til kasseapparaterne. Et helt vanvittigt enormt anlæg og dem var der omkring otte af. Alt gik meget hurtigt, så i løbet af 10 minutter var vi inde i området og sagde farvel til guiden med det gule flag.
Udstillingsområdet ligger på begge sider af floden. Vi var blevet advaret om lange køer, så vi tog en af de 24 store færger over på den anden side og startede i den nordlige ende med landene fra Afrika. Vi var også inde og se til Gadafi og hans udstilling startede selvfølgelig med et stort pompøst billede af manden selv.
Nogle steder var der op til 10 timers kø. Men køer på 2-4 timer var normalen. Da jeg ikke tåler køer over 10 minutter, så tog vi de lande, hvor der ikke var kø. Var bla. inde og se Indonesiens pavillion, som de havde indrettet efter Søstrene Grene/Ikea-princippet, så den havde en enorm kapacitet og gav på en rigtig fin måde en oplevelse af landet.
De flotteste pavillioner var nogle af dem om Urban City hvor bla. Shanghai og Pekings udstillinger fik kæben til at ramme jorden. Helt enormt stort og kæmpe imponerende.
På et tidspunkt var vi ved at gå kolde, så vi tog lige en morfar på en bænk. Heldigvis viste vejret sig fra den pæne side med skyer, så det var næsten til at holde ud, men man skulle alligevel udvise stor selvbeherskelse, da kinesernes køkultur er ikke eksisterende.
Det hedder godt nok en verdensudstilling, men de besøgende var kinesere. For hver 100.000 kinesere, så så jeg en hvid mand. Kineserne var kommet i busser fra alle egne af landet, hvilket man også kunne se på parkeringspladsen, hvor der var busser fra mange forskellige regioner.
Da vi gik ind, så kunne vi for 25 kr. købe en bog, som lignede et pas. Det var så meningen, at man kunne gå rundt og få et stempel i de forskellige landes pavillioner, som man besøgte. Dette var et kæmpe hit hos kineserne, så jeg fik flere gange den fornemmelse, at det for dem gjalt om at få så mange stempler i passet som muligt ja og så selvfølgelig at få taget sit billede alle mulige steder.
Da mørket faldt på blev udstillingen endnu flottere, da alle bygninger og broer var illumineret. Vi tog båden tilbage til bussen efter vi løseligt havde set en tredjedel af udstillingen.
Kl. 2125 kørte vi tilbage til “Mandarin Hotel” og så gik de forskellige grupper af deltagere på turen ud og spiste middag. Vi fandt et lille sted i en sidegade med god mad og som alle steder til priser vi kunne betale (100 kr for 4 retter og 4 øl til 3 personer).
Så over midnat kom vi i seng. Ja man skal være i god form for at klare en sådan tur.
