Tag Archives: Shanghai

Farvel Kina – goddag Thailand

Gadeliv i Shanghai

Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig mere skulle paa en kinesertur, men da det var billigere at tage en pakkerejse til Expo, saa gjorde vi det alligevel. Der fulgte en guide med fra Hongkong og hun fik saa assistance af en lokal mand, som talte fra vi satte os ind i bussen og til vi forlod den og det skete hver gang. Den sidste dag skulle blive en af de slemme, da vi skulle ud til to steder hvor man kunne koebe sten og jade, men jeg klarede den ved at blive udenfor.

Vi var ogsaa inde i centrum, hvor de har et enormt omraade med bygninger, der ser gamle ud. De skulle vaere 400 aar gamle, men kineserne opfandt jo krudtet, hvorfor skulle de saa ikke ogsaa have opfundet betonen foer alle andre ;) Jeg valgte at gaa for mig selv rundt i omraadet omkring turistmekkaet, som udelukkende bestod af souvenier shopper.

Det maa vaere mig der er noget galt med for alle andre elsker de der shopping ting. Jeg foretraekker at gaa en tur paa markedet og snakke med nogle almindelige folk.

Gadelaege i aktion

Gadelaege i aktion

Kineserne er ved at komme op i tempo. Foerhen gik mange bare helt uangageret rundt med en kost og lod som om de fejede. I dag fik jeg opfattelsen af at de var mere engageret i arbejdet, ligesom de forsoegte at give en god service, men det er vist noget med at de er kommet ekstra op paa taerene her op til Expo.

Gadefejerdamer holder strategimoede

Gadefejerdamer holder strategimoede

Overalt var byen pinlig ren, hvilket man kunne takke en haer af gadefejere for. Rendestenene blev spulet og fejet saa de naesten skinnede.

Alle lande paa Expo var meget focuseret paa baeredygtighed. Den danske pavillion var med cykler, hvilket saa ud til at falde i kinesernes smag. Odense havde ogsaa en pavillion, hvor de serverede hyldeblomstdrik og gav folk mulighed for at proeve forskellige cykler.

Vi tror maaske, at vi er paa forkant med alt det der energi og miljoe halloej, men i Shanghai var op imod halvdelen af alle motorcykler, scooteret, tricykler og varecykler elektriske. Det var ikke et stunt, som de lige havde lavet her op til Expo, da de fleste af dem havde nogle aar paa bagen.

Rart at slippe for alt det stoej og roeg, men man skal passe mere paa, naar man skal krydse gaden, da de er helt lydloese.

Hele menukortet var udstillet og praesenteret flot. Enkelte retter var i plastic, men de fleste var aegte nok.

Soepoelse med tilbehoer

Efter de mange indtryk var det rart at komme hjem til Hongkong igen og faa hvilet ud.

Efter at min rygsaek havde vaeret efterlyst i 4 dage, ja saa dukkede den endelig op i gaar, hvilket var rart, da jeg havde flere ting, som det ville vaere svaert at koebe som nye bla. diverse opladere.

Jeg har nu faaet pakket og rejser saa i morgen tidlig videre til Bangkok, hvorfra jeg om aftenen tager bussen til Koh Phang Ngan, hvor jeg den 12/7 indskriver mig paa et retriet paa http://www.watkowtahm.org/ men mere derom senere.

Posted in Rejsebeskrivelser | Leave a comment

Expo i Shanghai

Køen strækker sig frem til den fjerneste bygning i venstre side !!!!!

Ja det var så anden dagen på EXPO. Vejret var lidt diset men mega varmt – omkring de 33 grader og køerne var enorme, men stadig væk en fantastisk oplevelse.

Igen undgik vi køerne, som var på mellem 2 og 10 timer, men det er klart,at vi så heller ikke fik set det vi gerne ville, men sådan er det.

Overalt var der “gadelamper”, som indeholdt overvågningskameraer, men det så man nu også i bybilledet, så det er et ret overvåget samfund.

Utroligt at tænke sig, at det kun er 4 bygninger, som skal blive stående efter EXPO.

Overalt var der opsat sprinkleranlæg, som dushede tilskuerne som grøntsagerne i Bilka, men det var godt tænkt og meget behageligt.

Vi tog metroen til downtown kl. 17, da vi var blevet lidt slidte. Her gik vi en tur på den store gågade, hvorefter vi tog hjemover for at gøre os klar til en ordentlig gang guf i aften.

Hvis man kan lide storbyferier, så er Shanghai ret fin, da priserne er meget rimelige og der er rigtig meget at se på.

Posted in Rejsebeskrivelser | Also tagged Leave a comment

Kina ska man ikke grine af

Turen til Shanghai blev forsinket to timer, da vi var nødt til at mellemlande for at afvente bedre vejr i Shanghai, hvor de havde torden.
Da vi endelig ankom, så blev vi mødt af en stor hyper moderne lufthavn, som bare fungerede. Ingen problemer med toldere og lignende. Faktisk var vi ude hurtigere end normalt i Hongkong og det siger ikke så lidt.
Vi startede med at køre ind og gå en tur på deres mega store gågade. Den største jeg har set. Derefter ned og gå en tur på The Boardwalk nede ved floden. Her så  vi Shanghais aftenbelysning af de store bygninger, hvilket om muligt var mere imponerende end Hongkongs.

Siden vi sidst var i Shanghai for 10 år siden er der sket utrolig meget. Infrastrukturen er veludbygget og på højde med Hongkongs. Alt ser ud til at fungere som smurt.

Kl. 0830 var der afgang fra vore 4 stjernede hotel. Først kørte vi ud og så en meget speciel betonbygning med kunst fra 1933, hvilket var et ret specielt og imponerende bygningsværk, som blev brugt til kunstudstillinger.
Kl. 1000 ankom vi til EXPO. Sikken en parkeringsplads. Der var milliarder af busser. Rent faktisk så var der ret mange. Jeg spurgte og fik at vide, at der var 24 parkeringspladser med plads til 30.000 busser, men anderledes kan det vel ikke være, når man får 500.000 besøgende om dagen og regner med at ialt 70 mio mennesker vil besøge udstillingen.
Derefter hen til kasseapparaterne. Et helt vanvittigt enormt anlæg og dem var der omkring otte af. Alt gik meget hurtigt, så i løbet af 10 minutter var vi inde i området og sagde farvel til guiden med det gule flag.
Udstillingsområdet ligger på begge sider af floden. Vi var blevet advaret om lange køer, så vi tog en af de 24 store færger over på den anden side og startede i den nordlige ende med landene fra Afrika. Vi var også inde og se til Gadafi og hans udstilling startede selvfølgelig med et stort  pompøst billede af manden selv.
Nogle steder var der op til 10 timers kø. Men køer på 2-4 timer var normalen. Da jeg ikke tåler køer over 10 minutter, så tog vi de lande, hvor der ikke var kø. Var bla. inde og se Indonesiens pavillion, som de havde indrettet efter Søstrene Grene/Ikea-princippet, så den havde en enorm kapacitet og gav på en rigtig fin måde en oplevelse af landet.
De flotteste pavillioner var nogle af dem om Urban City hvor bla. Shanghai og Pekings udstillinger fik kæben til at ramme jorden. Helt enormt stort og kæmpe imponerende.
På et tidspunkt var vi ved at gå kolde, så vi tog lige en morfar på en bænk. Heldigvis viste vejret sig fra den pæne side med skyer, så det var næsten til at holde ud, men man skulle alligevel udvise stor selvbeherskelse, da kinesernes køkultur er ikke eksisterende.
Det hedder godt nok en verdensudstilling, men de besøgende var kinesere. For hver 100.000 kinesere, så så jeg en hvid mand. Kineserne var kommet i busser fra alle egne af landet, hvilket man også kunne se på parkeringspladsen, hvor der var busser fra mange forskellige regioner.
Da vi gik ind, så kunne vi for 25 kr. købe en bog, som lignede et pas. Det var så meningen, at man kunne gå rundt og få et stempel i de forskellige landes pavillioner, som man besøgte. Dette var et kæmpe hit hos kineserne, så jeg fik flere gange den fornemmelse, at det for dem gjalt om at få så mange stempler i passet som muligt ja og så selvfølgelig at få taget sit billede alle mulige steder.
Da mørket faldt på blev udstillingen endnu flottere, da alle bygninger og broer var illumineret. Vi tog båden tilbage til bussen efter vi løseligt havde set en tredjedel af udstillingen.
Kl. 2125 kørte vi tilbage til “Mandarin Hotel” og så gik de forskellige grupper af deltagere på turen ud og spiste middag. Vi fandt et lille sted i en sidegade med god mad og som alle steder til priser vi kunne betale (100 kr for 4 retter og 4 øl til 3 personer).
Så over midnat kom vi i seng. Ja man skal være i god form for at klare en sådan tur.

Posted in Rejsebeskrivelser | Also tagged , Leave a comment
Joomla15 Appliance - Powered by TurnKey Linux